EUs topstyring af det europæiske telemarked er direkte skadelig for 5G

EUs topstyring af det europæiske telemarked har smadret mobilteknologiens udvikling i Europa og det kan få store konsekvenser for 5G i Europa - og dermed også europæisk økonomi.

EUs topstyring af det europæiske telemarked er direkte skadelig for 5G

I mange EU-lande er 4G-dækningen så dårlig, at man som almindelig forbruger som udgangspunkt må være meget skeptisk, når snakken går på 5G-dækningen. 5G benytter netværksfrekvenser med kortere rækkevidde end 4G og derfor vil det kræve endnu større investeringer fra teleselskabernes side at udbygge netværkene med 5G.

 

EU har ødelagt mobilteknologiens udvikling i Europa

Nicolas Fredriksen, teleanalytiker på telepristjek.dk, forklarer, at EU-politikerne siden 90’erne har spændt ben for mobilteknologiens udbredelse og dermed også den økonomiske vækst i EU. I dag er der rigtig mange teleselskaber på det europæiske marked – alene i Danmark er der fire med eget netværk (fem, hvis man tæller Net1 med, der dog kun bruger sit netværk til mobilt bredbånd), samme antal som i USA og et mere end i Kina.

Indtoget af de mange private udbydere af mobiltelefoni (MVNOs) som følge af EU’s tele-politik, har presset mobilpriserne i bund og forhindret teleselskaberne udnytte de stordriftsfordele, der ellers kunne være.  Lave priser er godt for forbrugerne på kort sigt, men skidt på lang sigt, da det betyder faldende indtægter til teleselskaberne, der dermed holder igen med at udbygge netværkene. Samtidig buldrer netværksudbygningen derudad i Kina og USA, hvilket kan svække europæisk økonomi.

Se også: Teleselskaber med bedste netværk

 

Europa har langt dårligere 4G-dækning end mange asiatiske lande

“Manglende indtjening har over årene reduceret teleselskabernes investeringslyst i sendemaster og masteteknologi. I store lande som Tyskland og Frankrig var 4G LTE-netværk tilgængeligt i mindre end 65 procent af gangene, man i 2018 tilgik internettet fra mobilen. 4G-dækningen i disse lande er dermed betydelig dårligere end i mange udviklingslande”, konstaterer Nicolas Fredriksen i en stor analytisk gennemgang af mobiltelefonen og mobilteknologiens udvikling og historie.

Nicolas Fredriksen slår fast, at EU-politikernes topstyring af det europæiske telemarked er vokset til groteske dimensioner og henviser blandt andet til, at Rwanda i 2015 fik bedre 4G LTE-dækning end Danmark og ved udgangen af 2018 dækkede 4G LTE i lande som Tyskland, Frankrig, England, Italien og Irland i gennemsnit kun 67,52 procent landene, mens den gennemsnitlige 4G LTE-penetration i Indien, Vietnam, Thailand, Sydkorea og Japan var på 87,26 procent.

EU er en forholdsvis flad region og har på den kant alle forudsætninger for at blive den første region i verden med fuld 5G dækning, men det kræver, at EU-politikerne begynder at føre en liberal tele-politik, slutter Nicolas Fredriksen.

Se også: Nyheder om 5G