nest hello videodørklokke

Googles Nest Doorbell kan nu spotte når en pakke er ankommet

Hvordan kan man vide, om en pakke er ankommet? Er man hjemme, kan man formentlig høre buddet ringe på dørklokken, men hvis man nu er omme i haven eller bare ikke hjemme, hvad så? Så er der selvfølgelig muligheden for, at buddet har efterladt pakken ved ens dør. I Danmark får man normalt besked, når det sker via sms eller mail, men nu kan amerikanske brugere også følge med på video med Google Nest Hello dørklokke.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nest Doorbell kan spotte når pakke er afleveret ved døren

Google, der altså ejer Nest, skulle være på vej med en opdatering til Nest Doorbell, der gør det muligt for dørklokken at registrere, når der er afleveret en pakke og herefter vil man så få besked om det.

I følge Google så vil Nest kameraet identificere pakkerne ved at bruge data, som de ved giver det “rigtige svar”, hvilket i dette tilfælde er billeder af pakkerne. Så lægges denne data ind i computeren, hvor der genereres en algoritme-model baseret på de billeder.

Se også: Priser på Internet of things produkter

 

Pakken skal have minimumsstørrelse

Der er dog begrænsninger på denne funktion. I følge Googles supportside skal pakken måle mindst 8 x 10 x 1 tommer – det svarer til cirka 20 x 25 x 2,5 centimer. Er pakken mindre, er der risiko for, at kameraet ikke fanger den. Derudover skal den naturligvis også være inde for rækkevidde af kameraet og den skal også ligge stille i noget tid for ikke at blive forvekslet med noget andet.

Google oplyser, at funktionen ind til videre kun er tilgængelig for Hello-brugere i USA, som samtidig også har et aktiv Nest Aware-abonnement.

Se også: Nyheder om Google Nest