Er luften frisk deroppe? Det kan du spørge el-pærerne om

Nu er det muligt at se, hvordan luftkvaliteten er i byen med Philips Hue pærer - i hvert fald i en by i USA.

Er luften frisk deroppe? Det kan du spørge el-pærerne om

Nu kan elpærer fortælle om luftkvaliteten, i hvert fald i Louisville i USA. Her er Philips Hue el-pærer forbundet med byens data via IFTTT i CNETs smarte lejlighed.

Se også: Muligheder med Internet of things

Lyser pæren rødt – så bliv inde

På den måde kan pærerne hjælpe med at vise, hvordan kvaliteten på luften er. Bliver de røde, er det en rigtig god idé at blive inden døre.

Byen har nemlig startet en kanal på internetservicen IFTTT, hvor man som borger kan forbinde sine smarte apparater og på den måde få dette luft-data.

Se også: Elendig sikkerhed i Internet of things

 

Smarte enheder leverer nyttig data

Louisville vil gerne være en smart by og huser allerede CNET Appliances, CNET Smart Home og CNET Smart Apartment. Et af de første skridt er at indgå partnerskab mellem de lokale myndigheder og civic hackers og på den måde forbinde borgerne med den data, byen indsamler via Internet of Things-platforme og –enheder.

Derved får borgerne information via deres smarte enheder i hjemmet og de tilhørende apps. Med IFTTT kan du skabe automationer kaldet ”recipes” mellem enheder, sociale netværker og tjenester. Med en IFTTT-kanal, som den Louisville har, kan man vælge at modtage for eksempel data om luftens kvalitet og få dine smarte enheder til at reagere på det.

Det kan være via en Philips Hue eller LIFX el-pære, der skifter farve, hvis luftkvaliteten er dårlig. Vil du hellere have en SMS besked, er det også en mulighed.

Se også: Nyheder om Internet of things