Mobilen som hjælp i daginstitutionen

Mobiltelefonen og mobile teknologier kan være en stor hjælp i institutioner til at holde styr på tøj og ikke mindst, hvor børnene er.

Mobilen som hjælp i daginstitutionen

Når man har med børn at gøre, der ikke ordentligt kan tage vare på sig selv, er det vigtigt at være skarp. Det gælder både i daginstitutioner, børnehaver m.m..

Alligevel hører man fra tid til anden om forsvundne ting eller manglende børn, men det kan mobilteknologien måske være med til at sætte en stopper for.

Se også: Test af smartphones

 

En hjælp for pædagoger og forældre

Hvis man tager det absolut mest klassiske hverdags scenarie, som mobiltelefoner kan hjælpe med at nedbringe, så må det klart være dilemmaet om ”glemt tøj”. Det er helt naturligt, at børn glemmer eller forbytter deres tøj, men det er ikke givet, at de kan huske hvor de har glemt det, eller vide hvis tøj de har taget i stedet.

Det kan kommes til livs med simple strygemærker til tøjet. Strygemærker har – i modsætning til sprittusch – den fordel, at de ikke hverken falmer eller smitter af i vask. Det er smart, og med lidt kreativ tanke, kan strygemærker også blive digitale. Man kunne sagtens forestille sig, at daginstitutionen oprettede et register, hvor samtlige af intuitionens børn var registreret.

Se også: Bedste mobil til børn

En URL i strygemærket

 

Hvert barn bliver så forsynet med URL i registret, og hver URL får sin egen QR kode, og bingo. Så kan pædagoger/lærere lynhurtigt scanne koden i nakken på jakken og se, hvem den tilhører, hvem forældrene er, hvordan de kontaktes osv. osv. Dybest set er der ingen begrænsninger for de data man kan opbevare vha. et sådant register.

Det er selvfølgelig vigtigt, at et sådant register er password beskyttet, så disse data ikke er tilgængelige for alle og enhver, hvis barnet skulle ske at glemme tøjet et andet sted end i børnehaven. Men på denne måde kan institutionen – uanset hvor mange, der hedder ”Malthe”, v.h.a. en mobiltelefon finde ud af, at det er lige præcis dén Malthe, der har tabt sin jakke.

Og fordelen ved et register i modsætning til bare at notere navn og nummer er, at den slags kan ændre sig, og at det ikke er sikkert, man som forælder vil have den slags stående.

Se også: Bedste mobilabonnement til børn

 

En hver pædagog og forælders værste mareridt

En ting er en forsvunden jakke. Det er selvfølgelig træls, men så er det heller ikke meget værre. Det er derimod en helt anden historie, når vi taler om et forsvundet barn. Det må være både pædagogers og forældres absolut værste mareridt. Heldigvis bliver langt de fleste forsvundne børn fundet igen relativt hurtigt, men indtil det sker, er det hverken sjovt for barnet eller de voksne.

Man kunne som forældre komme problemet til livs, hvis man gik sammen om at investere i GPS-armbånd/enheder til børnene, som de kunne bære, når de skulle på udflugt. Der findes mange afarter af disse GPS enheder, men fælles for de fleste er, at de kan monitoreres via en mobiltelefon, som kan sættes op til at være base for hver enkelt lille sender.

Hvis senderen kommer udenfor rækkevidde, modtager mobilen en SMS eller en notifikation, samt de præcise koordinater for den pågældende GPS-sender. På den måde kan man som ansvarshavende slappe en lille smule mere af, og aldrig behøve at lede i blinde, hvis en af ungerne skulle blive væk.

Se også: Nyheder om mobiltelefoni