Opkoblet sexlegetøj – der også sælges i Danmark – brugt til at udspionere kvinder

Det opkoblede sexlegetøj, vibratoren We-Vibe 4 Plus, er blevet brugt til at indsamle data om brugerne. Vibratoren sælges også i Danmark.

Opkoblet sexlegetøj – der også sælges i Danmark – brugt til at udspionere kvinder

Firmaet bag sexlegetøjet, vibratoren We-Vibe 4 Plus, har uden brugernes viden samlet data ind om brugen af det. Vibratoren kan kobles op til en smartphone – tanken med den mulighed er, at den så kan fjernstyres på afstand af en anden til lidt langdistance-lagengymnastik.

Se også: Stor interesse for sexlegetøj til Apple Watch

Indsamlede data om brugerne via vibrator

Men der er altså også andre informationer, der kan samles ind, for eksempel oplysninger om vibrationer, vibratorens temperatur og hvor længe den er blevet brugt. Også brugernes emails er blevet logget og samlet ind.  ikke mindst e-mail-adresser på de personer, som installerede app’en på mobiltelefonen.

Selskabet bag, canadiske Standard Innovation, forklarer, at de ikke har haft til hensigt at krænke kvindernes privatliv, men at informationerne kun skulle bruges til at forbedre sexlegetøjet.

Vibratoren skulle være solgt i 300.000 eksemplarer i USA og cirka 100.000 skulle også have installeret appen, der kan bruges til at fjernstyre den med.

En amerikansk domstol har dømt Standard Innovation en bøde p 30 millioner dollars, der skal bruges som erstatning til de berørte brugere i USA.

Se også: Hackere advarer: Seksuelle overgreb med opkoblet sexlegetøj

Vibrator sælges også i Danmark

Vibratoren We-Vibe 4 Plus forhandles også i Danmark, men en af forhandlerne sinful.dk ved ikke, om også danske brugere er blevet udspioneret af selskabet, skriver eb.dk.

We-Vibe 4 Plus skulle være meget populære i Danmark og Europa i det hele taget, oplyser sinful.dk til eb.dk.

Se også: Nyheder om sexlegetøj