Porsche og Boeing vil samarbejde om flyvende elbil
Et næsten fast punkt i fremtidsfilm har altid handlet om flyvende biler. Vi er endnu ikke nået dertil trods mange filmskaberes spådomme, og hvem ved egentlig, hvordan fremtidens transport kommer til at tage sig ud? Personligt håber jeg naturligvis på, at man snart kan blive “beamet” rundt!
Porsche og Boeing i samarbejde om flyvende biler
Beaming er måske ikke så realistisk at opnå i dette århundred og det, der er det hotteste lige nu, lader til at være elektriske biler og førerløse biler, dels for at hjælpe miljøet, og dels for større sikkerhed i trafikken.
Der er dog også dem, der tænker videre end dette, og i den kategori har Porsche og Boeing netop indgået et samarbejde, der skal tage dem helt op i skyerne. Bogstaveligt talt. De har nemlig meddelt, at de vil samarbejde om at udvikle en flyvende elbil og forske i flyvende transport.
Det drejer sig altså dels om et konkret produkt, men også om at undersøge, hvordan en verden med flyvende transport kan tage sig ud og fungere. Naturligvis er de to positivt indstillet overfor en sådan fremtid.
Se også: Find billig mobilabonnement
Vil skabe et sikkert øko-system
Steve Nordlund, Vice President og General Manager hos Boeing NeXt, har om samarbejdet udtalt, at de to vil se på mulighederne for at skabe et sikkert og effektivt nyt mobilt økosystem, samt at det giver dem mulighed for at udvikle et flyvende køretøj af højeste kvalitet i og med Porsches position på markedet.
Det er jo nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad et sådant samarbejde kan føre til, og vi glæder os til at følge udviklingen. De to partnere kan dog få konkurrence allerede nu, for også Hyundai lader til at være interesseret i luftrummet over os. De har for nylig ansat en tidligere NASA-ingeniør til deres afdeling for flyvende biler.
Se også: Nyheder om flyvende biler