Verdens mest berømte vej har snart endnu mere at sole sig i

Route 66 er nok verdens mest berømte strækning og nu kan den snart sole sig i endnu mere berømmelse - den skal nemlig belægges med solpaneler.

Verdens mest berømte vej har snart endnu mere at sole sig i

Den legendariske Route 66 er allerede verdenskendt – og vel nok verdens mest kendte vej. Nu kan den blive det igen, denne gang som en super highway, der kører på solenergi.

Missouri Department of Transportatino (MiDOT) har annonceret deres planer om en opgradering af en del af den historiske vej, der oprindeligt gik fra Chicago til Californien.

Det er et projekt, der er lavet i samarbejde med Solar Roadways. Deres speciale er specialdesignede soldrevne paneler, der kan holde til vægten fra en bil og samtidig har indbyggede LED-lys, der kan lyse vejafmærkninger op og lave elektricitet, der igen kan bruges af systemet.

Se også: Forklaring på internet of things

 

De første solpaneler på Route 66 sidst på året

Solar Roadways har lavet flere aftaler med US Department of Transport, men der går nok noget endnu, inden vi får solenergi-oplyste afmærkninger på vejene. MiDOT regner med at begynde at lægge de første paneler på plads på Route 66 en gang i slutningen af året.

Men selvom det skulle komme til at tage sin tid, kan det åbne op for flere veje, der kører på solenergi i fremtiden, så vi siger velkommen til fremtiden. Det bliver også interessant at se, om solpanelerne kan levere nok strøm til at lade elbiler op, mens man kører på vejen og om man kan bruge energien til at levere strøm til internet of things-opkoblede apparater langs vejen.

Se også: Nyheder om internet of things