The Internet of things

TDC ruller Internet of things netværk ud i hele Danmark

TDC har nu begyndt udrulningen af et IoT-netværk direkte på sit eksisterende mobilnetværk, såkaldt Narrow Band IoT (NB-IoT). Det sker for at give Internet of Things  (IoT) det endelige skub, så teknologien kan komme ud til danskerne, både i privat øjemed og til virksomheder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Internet of things til alle danskere

Internet of Things er betegnelsen for den teknologi, der skal bringe alt på internettet: Køleskabet, skraldespanden, cyklen, elmåleren, hundehalsbåndet eller pulsmåleren. IoT har længe været undervejs, uden at det har fået sit helt store gennembrud. Om udbredelsen af IoT bliver mere mainstream med TDC’ udrulning, må tiden vise, men så er muligheden der i hvert fald.

“Vi har en kæmpe fordel, da vi i forvejen har mobilnetværk med 4G til mere end 99 procent af danskerne. Når vi aktiverer det til IoT, vil danskere og virksomheder kunne bruge IoT-enheder alle steder – og selv mobile IoT-enheder som biler eller personligt sundhedsudstyr vil problemfrit kunne bruges landet over”, forklarer Marina Lønning, der er koncerndirektør i TDC Erhverv.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Priser på opkoblede enheder

 

Testet IoT på alt muligt

I TDC Erhverv har man allerede lavet IoT- og Smart City-løsninger igennem en årrække, og vil fortsætte med at udvikle og teste nye produkter til virksomheder og forbrugerne, mens selskabet ruller NB-IoT ud. TDC Erhverv har blandt andet testet trafikløsninger, luftkvalitetssensorer, intelligente skraldespande, smarte elmålere og bærbart sundhedsudstyr med forskellige partnere.

Og resultaterne er gode, oplyser TDC i en pressemeddelelse uden dog at komme nærmere ind på, hvad “gode” helt konkret dækker over.

Se også: Nyheder om Internet of things