Android 11 ruller ud – her er hvad du skal vide
Android 11 er nyeste version af Googles styresystem til Android-telefoner og den begynder nu at rulle ud til de første telefoner. Her er gennemgang af, hvad du skal vide om Android 11.
Android 11
Grundlæggende er der visuelt ikke de store ændringer fra Android 10 til Android 11, så man får i store træk samme oplevelse på den front.
Derimod er der sket en del, når vi taler funktionalitet. Samtaler er blevet mere overskuelige med bobler a la det man kender fra Facebook Messenger for eksempel. Der er kommer en smartere powermenu i bunden af skærmen, bedre styring af smarte enheder i hjemmet, ret store ændringer til privacy, smartere sikkerhedsopdateringer og bedre styring af musik for eksempel.
Under privacy-nyhederne finder vi blandt andet begrænset app-adgang til mikrofon, kamera og lokation. Har man ikke brugt en app i en periode, ophører en tilladelser også automatisk.
Derudover får vi smartere autoudfyldning af kodeord, indbygget skærmoptager med lyd direkte fra Hurtig Indstillinger og en masse nye emojis.
Se også: Priser på de bedste Android telefoner
Telefoner der får Android 11
Android benyttes i dag i 2,5 milliarder aktive enheder rundt om i verden, men det er dog de færreste telefoner, der kan opgradere til Android 11. De fleste af Googles egne Pixel-telefoner kan naturligvis opgraderes: Pixel 2, Pixel 2 XL, Pixel 3, Pixel 3 XL, Pixel 3a, Pixel 3a XL, Pixel 4, Pixel 4 XL og Pixel 4a
De første telefoner, der får Android 11, er Pixel 2, 3 og 4, OnePlus 8, Oppo Find X2 og Find X2 Pro, Realme X50 Pro og Xiaomi Mi 10 og Mi 10 Pro. De har været med i åben betaprogram og de bliver også først til at modtage opdateringen.
Samsungs telefoner med et par år på bagen får også Android 11 – i hvert fald fra S- og Note-serien. Også de nyeste A-telefoner får opdateringen.
Derudover får de nyeste telefoner fra Nokia, Motorola og Sony også Android 11.
De har alle en eller anden form for eget lag trukket hen over Android – dog kører Nokia og Motorola næsten med helt ren Android-brugerflade. Alt i alt er der mange forskellige telefonmodeller at tage hensyn til, når Google laver ny Android-opdatering og det har været en hæmsko for installationen af nye opdateringer.
Derfor er Google begyndt at drosle mere ned på større ændringer i interfacet og fokuserer mere på funktioner, der lettere kan integreres på de mange forskellige enheder uden behov for de store tilpasninger hos de enkelte mobilproducenter.
Se også: Nyheder om Android 11