Apple strikes back: Epic Games ligger som de har redt
Apple lader sig ikke bare sagsøge uden at slå igen og det gør de også nu i sagen mellem dem og Fortnite-udvikler Epic Games. Epic Games har sagsøgt Apple på grund af Apples vilkår i App Store. Apples svar lyder nu, at Epic Games selv har skabt problemerne og mener, at Epic Games kan ødelægge hele App Store-modellen ved at sagsøge Apple.
Se også:
Apple truer Epic Games fordi de prøver at snyde
Apple mener, at Epic Games ligger som de selv har redt og nu søger nødhjælp for konsekvenserne af de valg. Apple har overfor domstolen meddelt, at ”Udviklere der arbejder på at snyde Apple, som Epic har gjort her, bliver udelukket.”
I et notat til domstolen har Apple-chef Phil Schiller skrevet, at Epics direktør Tim Sweeney har bedt om en særlig aftale, som kun skulle gælde for Epic. Denne aftale skulle på et fundamentalt niveau ændre på, hvordan Epic tilbyder apps på Apples iOS-platform.
På Twitter har Sweeney siden skrevet, at Apples udtalelse er vildledende: ”I kan læse min email i Apples deklaration, der er offentligt tilgængelig. Vi skrev specifikt i Epics forespørgsel til Apple-cheferne ’Vi håber at Apple også vil gøre disse muligheder tilgængelige for alle iOS-udviklere.’”
Se også:
Håber Apple vil åbne mere op for iOS og App Store
Sweeney skrev videre, at han håber, at Apple reflekterer over platformens restriktioner og begynder at foretage historiske ændringer, der kan give de mange millioner iOS-brugere de rettigheder og den frihed, andre nyder på verdens førende computing-platforme som Windows og macOS.
Epic Games lagde sag an mod Apple i sidste uge med påstanden, at Apple truede med at afslutte Epics udviklerkonto 28. august, hvilket vil betyde, at Epic ikke længere vil kunne bruge udviklerværktøjerne til iOS og macOS.
Apple har tidligere i et svar sagt, at App Store ikke er en simpel markedsplads: ”Vi kan ikke stole på, at Epic eller nogen anden udvikler opretholder de samme høje standarder omkring integritet, sikkerhed og indhold som Apple.”
Se også: