Chat fra Microsoft Teams integreres direkte i værktøjslinjen

Windows 11 kommer med chat fra Microsoft Teams integreret direkte i værktøjslinjen for at gøre det lettere at connecte med andre.

Chat fra Microsoft Teams integreres direkte i værktøjslinjen

Som en del af nyhederne i Windows 11 introducerer Microsoft Chat fra Microsoft Teams integreret direkte i værktøjslinjen. De sidste 18 måneder har ført til nye måder at opnå kontakt til andre mennesker digitalt og selvom vi langsomt bevæger os mod mere fysisk interaktion igen, så vil online-møder og -kontakt blive en større del af vores fremtid end før COVID-19.

Se også: Priser på Windows laptops

Chat fra Microsoft Teams integreret i værktøjslinjen

Det skal være nemt for mennesker at komme og være i kontakt med hinanden, uanset hvor man befinder sig, lyder det fra Microsoft. For at imødekomme det behov, vil Windows 11 få Chat fra Microsoft Teams integreret direkte i værktøjslinjen.

Det betyder, at du hurtigt og altid kan komme i kontakt med dine personlige kontakter via tekst-, chat-, tale- eller videobesked – uanset hvilken enhed de bruger og på tværs af både Windows, Android og iOS. Hvis personen i den anden ende ikke har hentet Teams-appen, kan du stadig komme i kontakt med vedkommende via tovejs-SMS.

Windows 11 bliver i øvrigt gratis at hente ned og bruge, hvis man i forvejen bruger en ægte version af Windows 10. Ens computer skal også opfylde nogle minimumskrav.

Se også: Nyheder om Windows 11