Google og store europæiske operatører: EU skal gøre iMessage til en core-platform
Google har fået støtte fra de største europæiske operatører til at sende et brev til Europa-Kommissionen, hvor de beder den om at udpege Apples iMessage som en “core platform service”.
Det vil tvinge Apple til at gøre iMessage kompatibel med RCS-tjenester som WhatsApp og Google Messages inden marts 2024. Ifølge en rapport fra Financial Times er det Google, Vodafone, Deutsche Telekom, Telefónica og Orange, der står bag anmodningen.
RCS står for Rich Communication Services og er en standard, der muliggør end-to-end-kryptering, deling af store filer som videoer og andre funktioner som gruppechats, afstemninger og deling af tidsplaner.
Googles Messages-app har bedre RCS-support og Google ønsker, at teknologien fungerer på tværs af iPhone og Android. Hidtil har Apple dog afvist alle Googles efterhånden mange forsøg på at få det til at ske.
Se også: Billig Android mobil
EU vil tvinge mere åbenhed ind i store tjenester
I august trådte EU’s Digital Markets Act (DMA) i kraft for at sikre en højere grad af konkurrence på EU’s digitale marked. Tanken er, at det skal ske ved at regulere de store virksomheders magt.
Forordningen henviser til store aktører, de såkaldte gatekeepere – store digitale platforme med over 45 millioner aktive brugere i EU og en årlig omsætning på 7,5 milliarder euro.
Google og de største europæiske teleselskaber hævder, at iMessage opfylder kriterierne i Digital Markets Act, og de vil have Europa-Kommissionen til at kræve, at Apple åbner for samarbejde med andre messaging-apps. EU’s tilsynsmyndighed undersøger iMessage ud fra den antagelse, at den indirekte bidrager til Apples indtægter.
Se også: Telefoner med godt kamera
Kan tvinge RCS ind i iMessage fra marts 2024
Hvis Apples iMessage bliver betragtet som en sådan platform, skal Apple gøre den krydskompatibel med andre beskedplatforme inden marts 2024. Men Apple har hævdet, at iMessage ikke har 45 millioner aktive brugere i EU og derfor ikke opfylder kriterierne.
Beslutningen vil blive truffet inden februar 2024, og hvis iMessage anses for at være en coreplatform tjeneste, vil Apple være nødt til at afslutte hele grøn-boble-blå-boble-problemet i EU en gang for alle.
Se også: De bedste telefoner til kommunikation
Hvad er problemet med RCS på tværs af Android og iPhone?
Google har set sig sure på Apple iMessage, fordi Apple har valgt kun at understøtte RCS på iMessage på tværs af iPhones og ikke på tværs af iPhone og Android.
Apple har altid prioriteret brugeroplevelsen, og det er iMessage et godt eksempel på og Apple kan være tilbageholdende med at indføre RCS, da de er bange for at miste kontrollen over beskedtjenesten.
iMessage tilbyder også end-to-end-kryptering, som sikrer, at beskeder, der udveksles mellem brugere, forbliver private og sikre. RCS-protokoller giver endnu ikke end-to-end-kryptering.
Endelig kan Apple også være bekymret for, at iMessage mister markedsandele. På sigt kan det betyde, at nuværende iPhone-brugere kan finde på et skifte til Android, når de ser, at andre beskedtjenester virker fint og helt på niveau med iMessage.