Harmony OS kører nu på over 10 millioner enheder
Det er jo egentlig ikke overraskende, at Huaweis operativsystem HarmonyOS allerede nu kører på over 10 millioner enheder her kort tid efter, Huawei præsenterede deres udrulningsplan for systemet.
Forventer 360 millioner aktive HarmonyOS enheder i 2021
Tallet stammer fra Huawei selv og dækker brugere i Kina. Lige nu er det telefoner som Mate 40-serien, P40-serien, Mate 30-serien og MatePad Pro, der har modtaget og modtager opdateringen.
I løbet af juli vil også P30-serien, Honor 30 og V30-serien modtage opdateringen. Huawei har selv oplyst, at de forventer at have 360 millioner aktive enheder med HarmonyOS inden udgangen af 2021. Det betyder altså, at kadencen skal holdes og måske endda også speedes op, hvis de skal nå det mål.
Se også: Populære telefoner
Intet nyt fra vestfronten
HarmonyOS ruller i første omgang kun ud i Kina, mens selskabet endnu ikke har oplyst, hvordan de begynder at opdatere telefoner uden for hjemlandet.
Derfor er der naturligvis heller intet nyt om udrulningen i Danmark endnu.
Se også: Nyheder om Huawei HarmonyOS