iOS 14.6 koster efter sigende på batterifronten
Det sker, at en opdatering af vores telefoner skaber flere problemer, end den løser. Et eksempel på det kan måske blive den seneste opdatering af iOS, version 14,6. Der er nemlig begyndt at komme rapporteringer om brugere, der oplever voldsomt batteriforbrug efter at have opdateret til iOS 14.6.
Unormalt batteriforbrug efter iOS 14.6
I et indlæg på Apple Support Community skriver en bruger:
”Jeg har de samme problemer med min iPhone 11. Jeg opdaterede forleden, og jeg er vågnet op hver morgen, hvor den har været helt tom. I går slog jeg WiFi, Bluetooth og al opdatering af apps i baggrunden fra og sørgede for, at Personal Hotspot var slået fra. Den var helt opladet klokken 18.00 og ikke brugt. Den løb tør for batteri omkring klokken 10 om formiddagen i dag (så omkring 16 timer senere), uden at være blevet brugt i mellemtiden.”
Det er blevet nævnt, at det er ”normalt”, og at det ikke er helt usædvanligt, at batteriet drænes lidt ekstra efter en opdatering. Det skyldes, at der sker en hel del i baggrunden, der er med til at suge kraften ud af batteriet, men at det gerne kun skal vare de første par dage. Men med tanke på hvor mange brugere, der har klaget, virker det ikke helt ”normalt.”
Se også: Billig iPhone 11
Vi har ikke oplevet dårligere batteritid end normalt
Apple har ikke udtalt sig om problemer med batteritiden, så det er endnu uklart, om de kender til problemerne eller ej. I mellemtiden er der nok ikke så meget andet at gøre ved det, hvis man ikke er parat til at gå tilbage til en ældre version af styresystemet.
Vi har selv iPhone 12 med iOS 14.6 og vi har ikke bidt mærke i, at den skulle have dårligere batteritid end normalt. Synes du, at der er sker en forværring, så er du dog ikke ene på det, ser det ud til.
Se også: Nyheder om iOS