iOS 17.4 klar med understøttelse af tredjeparts app-butikker i EU
I dag frigiver Apple iOS 17.4 og iPadOS 17.4 for at leve op til EU’s Digital Markets Act (DMA), som snart træder i kraft.
Det er den version, der giver understøttelse af tredjeparts app-butikker og mange flere ændringer, som er påkrævet af DMA.
Se også: Spar penge på brugt iPhone
Ikke tvunget til at bruge Apples WebKit
Alle browsere, der ikke er Apples Safari, kan nu bruge den renderingsmotor, som udviklerne ønsker – de er ikke længere tvunget til at bruge Apples WebKit.
Når du første gang går ind i Safari efter at have installeret denne opdatering, vil du desuden blive præsenteret for en skærm med browservalg.
Se også: Tilbud på iPhones hos teleselskaberne
NFC virker med andre wallet- og bank-apps
Der er endnu en sejr for iPhone-brugere i EU. NFC vil nemlig fungere med alternative wallet- og bank-apps, så du er ikke længere begrænset til Apple Pay.
Denne opdatering bringer også automatiske podcast-transkriptioner (på engelsk, spansk, fransk og tysk), nye emoji (champignon, føniks, lime, brudt kæde, rystende hoveder) og rettelser til to angiveligt udnyttede sikkerhedsproblemer. Om ikke andet, så bør du opdatere så hurtigt som muligt.
Du opdaterer din iPhone til iOS 17.4 ved at gå ind i telefonens Indstillinger og videre ind under Opdateringer. iOS 17.4 burde komme ud til selv 5-6 år gamle iPhones og iPads.
Se også: Nyheder om iOS 17