Med iOS 14.5 kan iPhone låses op med Apple Watch
Når Apple kommer med iOS 14.5, vil den komme med en funktion, der nok vil vække glæde hos en bestemt gruppe brugere – nemlig dem der også har et Apple Watch.
Formentlig er det nemlig sådan, at vi stadig skal gå med maske de kommende måneder pga. COVID-19. Det betyder, at det for eksempel er besværligt at låse ens mobil op med ansigtet. Da det er koldt for tiden bruger man også handsker, hvilket ikke fungerer sammen med fingeraftryksscanner. Apple har forsøgt at gøre det lettere at låse op med maske på ansigtet, men det er stadig besværligt.
Se også: Find billig Apple Watch
Lås iPhone op med Apple Watch
Med iOS 14.5 skulle iPhone kunne registrere, om man har ansigtsmaske på og hvis man så samtidig har et Apple Watch inden for rækkevidde, så kan telefonen låse op via den.
Når telefonen er låst op via uret, giver uret en lille rystelse, der bekræfter at oplåsningen var succesfuld. Funktionen er ikke sat til at være en standardfunktion, så man skal selv aktivere den. Funktionen fungerer også kun til at låse telefonen op med, man man ikke bruge den til at godkende andre ting, som man normalt kan med ansigtsscanneren.
Se også: Nyheder om Apple Watch