Ny iOS 14-funktion gør livet surt for YouTube

Med billede-i-billede funktionen i iOS 14 kan man skubbe YouTube-vinduet i Safari helt ud af skærmbilledet og stadig lytte til musik.

Ny iOS 14-funktion gør livet surt for YouTube

Vi har nok alle ønsket, at det var muligt at lytte til YouTube-videoer i baggrunden, samtidig med at man laver andre ting på sin iPhone. Det er muligt, hvis man har YouTube Premium. Det ville jo også være rart, hvis man kan gøre det uden et abonnement.

Og her kommer iOS 14 ind i billedet, for med iOS 14 kan du nemlig lige præcis det. Apple har præsenteret en række nye funktioner, der kommer med opdateringen, ved WWDC i mandags. Blandt nyhederne er widgets på hjemskærmen, nye opkaldsnotifikationer og meget andet. De mange nyheder gjorde, at visse af dem druknede lidt blandt de andre.

Se også: Hvilke iPhones får iOS 14?

iOS 14 gør det muligt at lytte til YouTube-videoer i baggrunden

En af dem er den nye picture-in-picture-funktion, der kommer i iOS 14. Med den funktion kan man ordne andre ting på sin iPhone eller iPad samtidig med, at man lytter til en video, der ligger åben som en lille thumbnail.

Den kan man desuden lægge hvor, man vil på skærmen.

Strateg med fokus på sociale medier, Matt Navarra, har opdaget noget endnu bedre, nemlig at man kan bruge picture-in-picture-funktionen med YouTube-videoer i Safari. Gør man det, kan man skubbe den lille vindue helt væk fra skærmen og stadig lytte til videoen, præcis som var det en musikstreamingtjeneste. Man kan tilmed lytte videre på sin picture-in-picture-video med iPhone-skærmen låst.

Det skal dog siges, at man ikke kan køre picture-in-picture med YouTube-appen, det fungerer kun fra Safari.

Se også: Billige iPhones

YouTube musikstreaming er populært

Det er populært at lytte til musik på YouTube. En undersøgelse fra 2018 viste, at næsten halvdelen af den musikstreaming, der foregår på nettet, er på YouTube.

Denne nye iOS 14-funktion, kan gøre det endnu mere populært. Den er ikke et fuldstændigt alternativ til YouTube Premium. Er man Premium-abonnent, får man også mulighed for at downloade videoer, så man kan se dem offline og uden reklamer. Men hvis en af hovedårsagerne til, at man betaler for et Premium-abonnement hver måned, er muligheden for at spille musik i baggrunden, er det værd at overveje denne løsning i stedet.

iOS 14 bliver rullet ud senere i år, men man kan allerede nu downloade betaversionen til sin iPhone eller iPad.

Se også: Nyheder om iOS 14

Seneste nyt om emnet

Fortællingen gik sin videre gang. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 24/6/2020 blev bolden spillet videre med en artikel med tematikken OnePlus er mest anbefalede smartphone-brand i DanmarkKlik her og læs historien.. De seneste nyhedsartikler om temaet “iPhone” finder du her..