Ny iPhone-funktion skal opdage pornografiske billeder af børn
Når iOS 15 ruller ud til efteråret, så vil det være med et værktøj, der kan scanne iPhones for billeder med misbrug af børn i Beskeder, Fotos og Siri. Værktøjet vil også fungere på watchOS 8 og macOS Monterey senere på året.
Beskeder på iPhone kan advare mod pornografiske billeder med børn
For eksempel vil Besked-appen advare børn og deres forældre, hvis de er i gang med at sende eller modtage billeder med seksuelt indhold. Hvis nogen for eksempel sender et upassende billede til et barn, vil Besked-appen sløre billedet og vise flere advarsler.
En besked kan lyde således: “Det er ikke din skyld, men følsomme billeder og videoer kan blive brugt til at skade dig”.
Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning vil Beskeder også informere forældrene, hvis deres børn beslutter sig for at se eller sende et billede med seksuelt indhold.
Apple forklarer, at de vil bruge maskinlæring på enheden til at afgøre, om et billedet har problematisk indhold – selskabet har ikke selv adgang til beskederne.
Værktøjet vil blive tilgængeligt på familie iCloud-konti. Det betyder dog samtidig, at hvis iCloud Fotos slås fra.
Se også: Rygter om iPhone 13
Advarer også ved upload
Videre vil Apple også introducere nye værktøjer til iOS og iPadOS, som kan opdage, når nogen uploader billeder af børn i seksuelle handlinger. Skulle det ske, vil Apple give besked videre til National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC), som så vil gå videre med det sammen med myndigheder i USA. Igen lover Apple, at privacy er i højsædet for dette.
Noget tyder altså på, at funktionen først og fremmest ruller ud i USA. Formentlig vil Apple også på sigt arbejde sammen med lignende myndigheder og institutioner i andre store lande.
Se også: Priser og tilbud på iPhone
Siri vil advare, hvis man prøver at se problematiske billeder med børn
Endelig vil Apple også kigge på Siri, så man kan spørge Siri om, hvordan man anmelder billeder med misbrug af børn.
Siri vil også blive opdateret, så stemmeassistenten vil forsøge at gribe ind, hvis man forsøger at se billeder online af børn, der bliver misbrugt.
Se også: Nyheder om børn og privacy
Mere nyt om emnet
Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 27/7/2021 kom der flere nuancer om emnet med en artikel der stillede skarpt på Analytikere tror på en iPhone 13 med 1 TB – Den videre historie om temaet finder du her. De sidste nyheder om emnet finder du her.