Rusland kan tvinge Apple til at reducere App Store-afgift
I sidste måned blev Apple fundet skyldige i konkurrencebegrænsende adfærd i Rusland. Det handlede om, hvordan Apple håndterer tredjeparts forældrekontrol-apps. I en anden, men relateret sag er der kommet et nyt lovforslag fra underhuset i det russiske parlament, der kan reducere Apples kommission i App Store fra 30 til 20 procent, samt tvinge dem til at acceptere tredjeparts-appbutikker i App Store.
Parlamentet skal snart stemme om sagen, hvor det altså skal bestemmes om selskaber som Apple og Google bliver nødt til at sænke sin kommission.
Rusland kan tvinge Apple til at reducere afgift i App Store
Det er langt fra første gang, Apples App Store-afgift på 30 procent er blevet inddraget i sager om antitrust, men oftest handler kritikken om Apples måde at kontrollere både udviklerne, men også hvordan appene bliver godkendt til at være med i App Store.
Lovforslaget kan altså tvinge Apple og også Google til at tillade tredjeparts-appbutikker i deres butikker. Det er det samme ønske, Epic Games har og prøver at tvinge igennem via en retssag i USA.
Bliver lovforslaget godkendt, er det en ganske stor sag, for mange lande rundt om i verden har et horn i siden på Apple, når det gælder det her og antitrust, især når det gælder antitrust.
Se også: Hurtig bredbånd
Stor kritik af Apples afgifter – er konkurrenceforvridende
Epic Games har med vilje brudt betalingsbetingelserne i Apples App Store, hvilket førte til at de fik Fortnite smidt ud af App Store og også har fået fjernet deres udviklerværktøj helt. Facebook har også forsøg på at informere brugerne om Apples skjulte afgifter på billetter købt på en iOS-enhed. Det skete i en app-opdatering, men den blev stoppet af Apple.
For nylig satte den amerikanske Kongres et spørgsmålstegn ved Apples App Store-afgift på 30 procent som en del af Kongressens store antitrusthøring. Udover den amerikanske Kongres er der også flere undersøgelser af Apples politikker i gang i EU, Frankrig, Japan, Sydkorea og flere andre steder. Mange store selskaber har også været ude og kritisere Apple åbent Det gælder blandt andet Tile, Spotify, Hey og som nævnt Epic Games og Facebook.
Se også: Bedste gamer telefon
Tim Cook: 30 procent er normen på markedet
Her svarede Tim Cook, at der endnu ikke er blevet vedtaget nogen lov, der har reguleret selskabets afgifter. Apple plejer at svare, at de 30 procent er normen på markedet.
I USA er Apples konkurrencebegrænsende adfærd blevet kaldt yderst bekymrende efter en nylig undersøgelse. Hvis Apple bliver tvunget til at åbne op for tredjepartsbutikker i Rusland, kan det meget vel tænkes, at de både vil appellere en sådan lovgivning og samtidig sætte al aktivitet i Rusland på pause en tid.
Se også: Nyheder om apps