Apple må fjerne apps efter første store malware-angreb
Apple er blevet kritiseret for deres skrappe håndtering af apps til App Store, men er samtidig også rost for at have et meget sikkert system til at modstå virus og malware.
Se også: iPhone 6S – den bedste iPhone til dato
Apple bekræfter selv malware
Nu har Apple dog fjernet en række populære apps fra App Store, efter det stod klart, at de var inficeret med malware. Det drejer sig specielt om en række kinesiske apps til sociale netværk.
Apple bekræftede i går, at der var ondsindet kode i en række apps, blandt andet WeChat, som er yderst populær i Kina med hundrede millioner af brugere.
Den malware, der var i appen, skulle bruges til at aflure kodeord og andre personlige informationer.
WeChat har dog været på banen allerede også for at understrege, at problemet med deres app er løst og af den nyeste version af WeChat, version 6.2.6 er uden malware.
Selskabet bag WeChat-appen forklarer, at de ikke har kendskab til personer, der skulle være blevet angrebet.
Se også: De bedste tilbud på iPhone
Apple fangede ikke selv de ramte apps
Det er dog interessant, at hverken udviklerne eller sikkerhedsmandskabet hos Apple selv har spottet den omtalte malware. Det var et sikkerhedsselskab ved navn Palo Alto Networks, der opdagede problemet og de siger, at 39 apps har været ramt og de kan se, at der har været forsøg.
Apple har ikke selv bekræftet antallet af malware ramte apps.
Malware spredt via Xcode
Den malware, der blev fundet i appene i App Store, formodes at være blevet spredt via Apples Xcode-program, der er vigtig for udviklerne at bruge til udvikling af apps.
Apple har i forbindelse med lanceringen af iOS 9 haft stor fokus på at forbedre sikkerheden i iOS, men noget tyder altså også på, at Apple skal rette opmærksomheden mod App Store.
Se også: Sådan er sikkerheden forbedret i iOS 9