Apple Night Shift kan være på vej til Watch og Mac OS

En trademark-ansøgning viser, at Apple Night Shift kan være på vej til Mac, Apple Watch, kasseapparater og hundefløjter!

Apple Night Shift kan være på vej til Watch og Mac OS

Det var i forbindelse med iOS 9.3, vi første gang stødte på Night Shift, og nu tre måneder senere har Apple sikret sig trademarket for funktionen.

Apple har ansøgt om det i USA og Hong Kong, og ud fra den kan funktionen også være på til Mac OS, Apple Watch, CarPlay.

Som vi allerede ved, er funktionen god for dem, der ser på deres iPhone i mørke. Undersøgelser viser nemlig, at de iPhone-ejere, der bruger funktionen, har lettere ved at sove, hvis de bruger Night Shift-funktionen på deres iPhone, iPad eller iPod Touch.

Funktionen skifter farverne på skærmen til varmere farver end den almindelige skærms farver, dette for at undgå de blå toner, der kan forstyrre ens søvn.

Se også: Sammenlign priser på iPhone 6

 

Night Shift til Mac, Apple Watch, kasseapparater og hundefløjter! 

Indtil videre har det dog kun været Apple-enheder med iOS, der har haft adgang til funktionen, men det lader til at blive lavet om, da ansøgningen til de kinesiske myndigheder nævner, at Night Shift-funktionen også kan bruges til ”motor vehicle audio apparatus”, som CarPlay-enehder, ”smartwatches”, ”computer hardware”, ”television monitors” og ”laptop computers”.

Det kan altså tyde på, at Night Shift er på vej til alle de øvrige Apple-produkter.

Ansøgningen afslører dog ikke noget om, hvornår alt dette kan ske. Udover de forskellige Apple-produkter, nævner ansøgningen dog også, at teknikken kan bruges til kasseapparater, fax maskiner, hundefløjter og andre typer maskiner.

Se også: Nyheder om Night Shift

 

På videoen herunder kan du se, hvordan du slår Night Shift til på din iPhone.

Mere til stoffet

Emnet er stadig relevant. Redaktionen kørte videre med bolden. 30/6/2016 havde redaktionen fokus på et indlæg med tematikken Nyt Apple patent: Slut med at filme til koncerter? – Artiklen kan du læse her. Se også de seneste nyheder om temaet her.