BMW kan blive først med Apples CarKey-funktion
Nøgler? Nej det bruger vi ikke. Sådan kan det komme til at lyde i fremtiden, hvis man har investeret i en ny BMW. I hvert fald hvis vi skal tro 9to5Mac, der har været inde og rode i iOS 14-koden. Noget af det mest interessante, de har fundet der, er en ny CarKey-funktion, der efter sigende snart vil være at finde i BMWs biler.
Apple CarKey kan snart være klar til BMW biler
CarKey er en funktion, der gør det muligt for folk, der har en iPhone eller et Apple Watch, at låse op til deres bil uden rent faktisk at bruge nøglen. Funktionen minder formentlig om de nøgleløse metoder, der allerede findes i visse biler, men uden at man behøver at have nøglen i nærheden. I stedet har man sin iPhone eller Apple Watch.
9to5Mac kontaktede BMW, da de hørte om samarbejdet med Apple men fik ikke noget entydigt svar. BMW svarede, at de på nuværende tidspunkt ikke kan bekræfte samarbejdet eller komme med yderligere detaljer. I stedet henviste de til den pressemeddelelse, de har sendt ud ud. Den pressemeddelelse kom i december, og her fortalte BMW, at de arbejdede på en ny metode til at komme ind i bilen.
Se også: iOS 13.4 lanceret
BMW går forrest inden for digitalisering
BMW Group var allerede på et tidligt stadie foregangsmænd, når det kom til at implementere smarte enheder og digitale økosystemer i bilerne. Et af nøglepunkterne i deres innovationstiltag har været at giver kunderne enkel, opkoblet og nøglefri adgang til bilerne.
Det er allerede muligt at låse og låse op for en BMW, starte dens motor og dele nøgle med andre ved at bruge BMW Digital Key, der er en del af BMW Connected i smartphonen. Dette er dog blot det første skridt i en generel ændring i teknologien omkring biler, hvor BMW Group som nævnt er førende.
Se også: Find bedste pris på iPhone
Car Connectivity Consortium arbejder på ny Digital Key-funktione
I pressemeddelelsen nævnes også Car Connectivity Consortium, der er arbejder med standarden for en ny Digital Key-funktion. Den skal bruges af forskellige bilproducenter. Den næste store opdatering af Digital Key, version 3.0, kommer til at benytte Ultra-Widebrand (UWB).
Og netop Ultra-Wideband lagde Apple ind i iPhone 11 og iPhone 11 Pro.
Tegnene er med andre ord ret tydelige – BMW lader til at være først i køen, og derefter forventer vi, at flere følger efter. Desuden tyder meget på, at Apple Watch Series 6 også får UWB.
Se også: Nyheder om Apple Carkey