Brevkasse: Er det pissebesværligt at skifte fra iPhone til Android?

En læser overvejer at skifte fra iPhone til en Android-mobil, men er bekymret for, om det er for besværligt - se mobil.nus svar her.

Brevkasse: Er det pissebesværligt at skifte fra iPhone til Android?

En bruger overvejer et skifte fra iPhone til Android, men er bekymret for, om det er pisse besværligt. Se vores svar.

 

Besværligt at skifte fra iPhone til Android?

Spørgsmål:

Er en rimelig tilfreds iPhone X ejer. Men overvejer kraftigt at skifte til Android. Bl.a for at få mere batteritid, det har iPhone jo langt fra.  Kigger på OnePlus 7 Pro. Eller Asus ZenFone 6. Men hvad mener I om skift til Android? Er det pisse besværligt?

Svar:

Det har faktisk aldrig været lettere at skifte fra iPhone til Android – eller omvendt for den sags skyld. De fleste enkelte selskaber har deres egen app til at gøre det med og giver mulighed for at overføre blandt andet kontakter, billeder og video. Selskaber som Samsung, Huawei, OnePlus, Sony og andre har sådanne løsninger.

Google har også en mere generisk løsning til at skifte fra iPhone til Android. Det sker gennem Google Drev, hvor man logger ind via ens iPhone, overfører alt det indhold, der er muligt og så kan du så hente det ned via din nye Android mobil via Google Drev på den telefon.

Når det gælder apps og tjenester, som du abonnerer på på din iPhone, så kan du formentlig finde alle de samme apps og tjenester til Android, hvor du så bare logger ind via den og så får du adgang til alt det samme på samme måde som på iPhone.

Har du apps eller spil, du har betalt for på din iPhone, så skal du dog købe og betale fro dem igen, hvis du skifter til Android. De Android-mobiler, du har kig på, er dog så meget billigere, at du stadig vil spare rigtig mange penge på at skifte i forhold til at købe en ny iPhone.

– Steen Jørgensen, mobilekspert

 

Skriv til mobil.nus brevkasse

Brænder du inde med et spørgsmål om stort set hvad som helst tech- og særligt mobilrelateret, så skriv til vores brevkasse. Vi forsøger at besvare alle spørgsmål efter bedste evne og fra tid til anden vælger vi også et spørgsmål ud til vores hjemmeside. Vi sørger for, at alle spørgsmål holdes anonyme, så det er bare at spørge løs – vi sidder klar ved tasterne. Du skriver til os på info@mobilaps.dk eller på vores Facebook side – det gør du her.

Opfølgning på historien

Næste artikel om temaet er også interessant. katrine fulgte op på sagen. 4/7/2019 gik vi et spadestik dybere og bragte en artikel der tunede ind på Lækkede oplysninger bekræfter grim iPhone 11Klik her for at åbne artiklen.. Se de seneste nyheder om emnet her.