Derfor er Apple ikke sindssyge: iOS 8 er den største lancering siden App Store
Apple lancerede i dag iOS 8 SDK, som Apple kalder for den største udviklerlancering nogensinde med over 4000 nye API’er, der giver udviklere mulighed for ”at skabe fantastiske nye apps som aldrig før”.
“Med et verdensomspændende salg på over 800 millioner iOS-enheder har udviklere en enorm mulighed”, fortæller Craig Federighi, der er Apples ledende vicedirektør for softwareudvikling. “Dette er den største iOS-lancering siden lanceringen af App Store.
Det kan lyde direkte sindsforstyrret at kalde iOS 8 for lige så vigtig som lanceringen af App Store, der som bekendt satte helt nye standarder for, hvordan vi i dag bruger vores mobil og dermed også ændrede vores dagligdag i helt uhørt grad.
Vi giver dig her overblik over, hvorfor Apple kan kalde iOS 8 for den største iOS-lancering siden App Store.
HealthKit – giver mulighed for kommunikation mellem sundheds- og motions-apps. Med brugerens tilladelse kan hver enkelt app udnytte specifikke oplysninger fra andre apps, så man kan holde øje med sin personlige sundhed og motion på en mere effektiv og integreret måde. En blodtryks-app kan f.eks. dele dens data med en læge-app.
Hele området for mobil helse og sundhed spås at blive gigantisk milliardbusiness inden for få år og kan Apple sætte sig på en stor del af det marked, så kan HealthKit blive et stort forretningsområde for Apple.
Læs alt iOS 8!
HomeKit – kombinerer sundhedsdata, så man kan passe bedre på helbredet. HomeKit giver også mulighed for tilslutning af udstyr i hjemmet, så man bedre kan holde styr på sit hjem. Hele området for opkoblede ting, eller Internet of Things, spås også at blive et kæmpe forretningsområde inden for få år.
Metal – en ny grafikteknologi, der betyder et enormt fremskridt for spil på iOS 8 og giver for første gang førende spiludbydere mulighed for at tilbyde 3D-spil af konsoltypen på mobile enheder.
SceneKit – gør det nemt at skabe sjove 3D-spil.
Umiddelbart ikke sager, som almindelige forbrugere vil falde i svime over, men når vi for alvor ser disse funktioner blive foldet ud og udnyttet af udviklere verden over, så kan der meget vel være så stort potentiale i dem på lang sigt, at Apple kan retfærdiggøre at kalde iOS 8 for den vigtigste iOS-lancering siden App Store.
Med fokus på HealthKit og mobilspil, sidstnævnte allerede en kæmpe milliardindustri og førstnævnte bliver snart en kæmpe milliardindustri, så viser Apple, at de tænker langsigtet og stadig har enorm fokus på hele øko-systemet omkring iPhone. Det handler ikke kun om at lancere en ny topmodel en gang om året – det handler i endnu større grad om at finde noget interessant at bruge den til.
Du kan læse meget mere om, hvorfor Apple har så store forventninger til iOS 8.