Guide: Appene med iOS 8-funktion

Eftersom Apple selv har kontrollen over telefoner og computere og dermed både programmerne og hardwaren, har de stor mulighed for at få apparaterne til at passe godt sammen. Siger de i hvert fald selv. Vi tjekker, hvad din iPhone og din Mac kan sammen.

Guide: Appene med iOS 8-funktion

Knock

Bank i stedet for kodeord

Der er ingen tvivl om, at funktionen Knock kan imponere dine venner og kollegaer. Under testen hæves flere nysgerrige øjenbryn. Det, appen gør, er, at den tilslutter til din Mac-computer via Bluetooth LE (Low Energy).

Efter indstilling og tilslutning af telefonen til computeren, hvilket er meget nemt, kan du banke på telefonen i stedet for at skrive kodeordet på din computer.

Appen kan ikke vække computeren, når den er gået på standby, men så snart du begynder at røre musen, og skærmen tænder, kan du i stedet for at skrive computerens kodeord helt enkelt banke på telefonen to gange, så kommer du ind i computeren.

Fakta
Funktion: Lader dig bruge computerens almindelige tastatur til at skrive på mobilen.
Til: iPhone, iPad
Kræver: Bluetooth aktiveret i computer og iOS-enhed. iOS 8.
Mac-program: Knock, 32 kr

Dialogue

Ring samtaler med computeren

Dette program er ikke lige så vidtgående som de nye telefonfunktnioner, Apple præsenterede i iOS 8, men det er i hvert fald en start. Det er også værd at påpege, at programmet Dialogue er ret ustabilt og har kendte problemer med frem for alt optagelse af samtaler i Mac OS X Mavericks, hvilket begrænser funktionen yderligere.

Udviklerne af programmet er i hvert fald bevidste om problemerne og hævder, at de allerede arbejder hårdt for at løse dem.

På det enkleste niveau kan du bruge programmet til automatisk at styre det, der sker med samtaler i din telefon. Se på skærmen, når du får en samtale, finde telefonnumre i computeren og ringe på den måde i stedet for at lede i mobilen, helt enkelt udnytte tastatur og skærm på computeren, hvor mulighederne er bedre end i telefonen.

ios 8 apps dialogue

Desværre er programmet Dialogue ustabilt og fejlfyldt, så på nuværende tidspunkt, frem for alt med det nyeste Mac OS X Mavericks, er det ikke noget, vi anbefaler. Derimod er idéen god, og det byder på et par interessante funktioner på papiret, løfter der dog ikke indfries til fulde i praksis.

Fakta
Funktion: Initiere, svare og håndtere samtaler i computeren. Skal også kunne optage dine samtaler og fungerer lidt som et Bluetooth-headset til telefonen.
Til: iPhone
Kræver: Bluetooth aktiveret i computer og iOS-enhed. iOS 8.
Mac-program: Dialogue, 45 kr

Notefile

Let tilgængelige noter

Der er mange måder, hvorpå man kan have noter tilgængelige i computer såvel som mobil og tablet, Apples egen Notes-app indberegnet. Det, der gør Notefile til et lidt specielt alternativ, er dog, at den er tænkt at være så enkel, simpel og let tilgængelige som muligt sammenlignet med andre.

I computeren finder du notesblokken direkte i statusmenuen øverst på skærmen. Et klik, der fører dig til dine noter, der lagres på programproducentens servere, eller på iCloud hvis du foretrækker det.

For at redigere og nå de samme noter i din iOS-enhed logger du ind med de samme oplysninger, og vips har du dine opdaterede noter tilgængelige på alle tilsluttede enheder.

Fakta
Funktion: Synkronisere enkle noter via skyen
Til: iPhone, iPad, Mac-computer
Kræver: Alle enheder tilsluttet internettet. iOS 8.
Mac-program: Notefile: 32 kr
iOS-program: Notefile: 32 kr

Billig iPhone 5s? Se bedste pris her.

Sagen videre

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. Steen Jørgensen fortsatte historien. 10/7/2014 fulgte redaktionen op med et indlæg omkring 10 ting, du troede, Apple var først medKlik her for den efterfølgende artikel.. Se også seneste nyt om tematikken her.