iOS 10 kører på 87 procent af alle iOS-enheder
En lille års tid efter, at iOS 10 blev sendt ud til alle, kører systemet på 87 procent af alle aktive iOS-enheder, viser seneste tal. Normalt bliver den nyeste udgave af iOS hentet ned rigtig hurtig af virkelig mange brugere, men over tid bliver tallet naturligvis højere. Blandt andet fordi, folk for eksempel skifter deres gamle iPhone ud, der ikke kan køre iOS 10, med den nyere udgave, der kommer med iOS 10 fra start.
Cirka 9 procent bruger stadig iOS 9, mens de restrende cirka 3 procent kører med ældre udgaver af iOS.
Se også: Tilbud og rabat på iPhones
Derfor opgraderer ikke alle til nyeste iOS
Der kan være forskellige grunde til, at der stadig er nogen, der holder fast i iOS 9 eller ældre versioner. For eksempel at man er bange for, at ældre iPhones kan have problemer med at køre iOS 10 på en ordentlig måde – vi hører ofte, at ældre iPhones kan blive ekstremt sløve af at køre med den nyeste udgave af iOS, selvom Apple har sagt god for at de sagtens kan.
Det kan også skyldes, at folk har jailbreaket deres iPhone og derfor ikke opgradere til Apples originale iOS. Vælger man at opgradere ens jailbreakede iPhone med nyeste iOS-opdatering fra Apple, så vil denne iOS-udgave sandsynligvis udbedre den fejl, der gjorde det muligt at jailbreake den tidligere udgave af iOS.
Endelig kan det også bare skyldes, at man har en iPhone eller – mere sandsynligt i virkeligheden – en iPad, der er for gammel til at understøtte den nyeste iOS.
Se også: Guide til iPhones
Stor kontrast til Android
De 87 procent, der kører med iOS 10, står i slående kontrast til nyeste udgave af Android, hvor kun 11,5 procent kører med den nyeste Android 7.0 Nougat. Næsten 32 procent kører med Android 6.0 Marshmallow, mens over 50 procent kører med Android 5.0 eller ældre.
Det er ikke kun ærgerligt for udviklere, at Android-brugerne ikke i større grad kører med nyeste version af Android, det kan også være farligt for brugerne. Har man ikke de nyeste sikkerhedsopdateringer, kan hackere og IT-kriminelle lettere udnytte svagheder og huller i styresystemet til kriminelle aktiviteter.
Se også: Anmeldelse af iPhones
iOS 11 lancering på trapperne
iOS 11 er næste udgave af iOS og rulles ud til alle i forbindelse med salgstarten af næste kuld af iPhones, nemlig iPhone 7S, 7S Plus og ikke mindst iPhone 8. Det sker her til efteråret, formentlig til september eller oktober.
Se også: Nyheder om iOS
Videre om emnet
Emnet er stadig relevant. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 2/8/2017 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med artiklen Apples A11 processor vil sætte Android på plads i benchmarktest – Den videre historie om temaet finder du her. Seneste nyheder om iPhone ser du her..