Nu igen: Ifølge sangerinde og skuespiller er iOS 10 klar til at rulle ud den 30. september
Hvert eneste år kommer Apple med en ny version af deres styresystem samt en ny iPhone-model eller to. Og det plejer at være i september – formentlig også denne gang med iOS 10.
Se også: Tips og tricks til iOS 10
iOS 10 ruller ud den 30. september
Efter alt at dømme er der ikke noget nyt under solen på den front i år, da det ser ud til, at datoen for lanceringen bliver 30. september. Det, der derimod er lidt uventet, er kilden til datoen – sangerinden og skuespilleren Barbra Streisand.
Sangerinden har i et interview fortalt, at hun er lidt ærgerlig over, at Siri ikke kan udtale hendes navn ordentligt, hvilket gjorde, at hun ringede til Tim Cook, Apples direktør. Apple-bossen lovede personligt at sørge for, at problemet ville blive løst i den næste opdatering, altså iOS 10, som han derefter fortalte hende vil blive lanceret 30. september.
Se også: Den billigste iPhone 6S
iPhone 7 afsløret af kendt skuespiller
Det er lidt pudsigt som skuespillere og sangere afslører informationer om Apples produkter for tiden. For leden var det en kendt skuespiller i Taiwan, der blev spottet med iPhone 7, hvor man kunne se dual kamera på bagsiden.
Det skete da den populære taiwanske skuespiller og sanger Jimmy Lin blev set med den, mens han brugte den. Han har tidligere lavet samme nummer med iPhone 5 og iPhone 6, hvor han blev set gå rundt med dem flere dage før lanceringen.
Se også Rygter om iPhone 7
Intet overraskende i september-udrulning
Det vil altså sige, at oplysningen ikke kun kommer fra en levende legende, men også fra Apples chef i egen høje person. Så mon ikke vi kan stole på ægtheden?
Ikke fordi der er noget synderligt overraskende ved den dato i det hele taget, det er som nævnt Apples mønster. Men nu kan nedtællingen altså begynde.
Se også: Private informationer i iOS 10 er beskyttet
Et par nye tricks i ærmet til iOS 10?
Når vi er så tæt på, som vi er nu, er det de ting, Apple ikke allerede har afsløret om det kommende system, der er mest spændende. Der er sikkert et trick i ærmet, der først bliver afsløret på selve dagen, formentlig i forbindelse med præsentationen af den næste iPhone.
Måske dual-kameraerne i iPhone 7 Plus kan skabe lidt postyr, eller måske overrasker de med en iris-scanner, som konkurrenten Note 7 har.
Se også: Nyheder om iOS 10