Stor guide til de vigtigste nyheder i iOS 9

I går rullede iOS 9 til iPhone, iPad og iPod verden over. Her er de alle de relevante nyheder for os danskere.

Stor guide til de vigtigste nyheder i iOS 9

Med iOS 9 bliver din iPhone, iPad og iPod touch bedre enheder, blandt andet med mere intelligente og effektive søgefunktioner. Der er også kommet nye multitasking-funktioner i iPad, der giver mulighed for at arbejde med to apps på samme tid – side om side eller med den nye funktion Billede i billede.

De indbyggede apps leverer også bedre informationer om offentlig transport i Kort, der er kommet nyt design til Noter-appen og en helt ny News-app.

Også selve kernen i operativsystemet er forbedret med bedre ydeevne og sikkerhed og lidt længere batteritid. Her under kan du se en mere eller mindre komplet oversigt over de nyheder og forbedringer, der er relevante for danske brugere.

Se også: Den billigste iPhone 6S (se priser når den lander i Danmark)

 

Stor guide til nyhederne i iOS 9

Smartere søgninger

Med iOS 9 er der kommet en række bedre og smartere muligheder til, når det gælder søgninger.

  • Præsenterer relevante oplysninger, allerede inden du er begyndt at skrive
  • Underretter dig på basis af trafikforhold, når du skal tage afsted til aftaler
  • Lærer, hvad du lytter til på bestemte steder eller på bestemte tidspunkter af dagen og kan automatisk vise betjeningspanelet til dine foretrukne apps til musik og lyd
  • Forslag til begivenheder og kontaktoplysninger føjes til apps på basis af oplysninger fundet i Mail
  • Søg i dine personlige fotos og videoer på basis af datoer, lokaliteter og navne på album
  • Bed Siri om at minde dig om ting, du søger efter i apps, herunder Safari, Mail, Noter og Beskeder
  • Bed om vejvisning vha. offentlig transport
  • Forbedringer i Spotlight-søgning
  • Start beskeder, telefonopkald og FaceTime-opkald fra resultater af søgninger efter kontakter

Se også: Forskellige på iPhone 6s og iPhone 6

 

Nye iPad-funktioner

iPad er et godt underholdningsredskab, men mange bruger den også i arbejdsøjemed. Med iOS 9 er der kommet nye funktioner til specielt rettet mod iPad.

  • Brug hurtigt en anden app uden at forlade den, du arbejder i
  • Skift hurtigt mellem Slide Over-apps
  • Se og interager med to apps på samme tid
  • Mulighed for at ændre størrelse på oversigten, så du kan have lige meget opmærksomhed på begge apps eller prioritere en app højere end en anden
  • Billede i billede
  • Fortsæt med at se en video, mens du bruger en anden app
  • Hurtig adgang til værktøjer til tekstredigering med genvejslinjen på iPad
  • Understøtter tastaturgenveje i hardware
  • Understøtter alle Unicode emoji-flag

Se også: iPad Pro – specs og funktioner

 

Forbedringer i Kort

Apple Kort har også fået en række forbedringer med iOS 9, specielt for informationer om offentlig transport.

  • Understøtter offentlige ruter, oplysninger om stationer med indgange og udgange, tidsplaner og vejvisning i udvalgte større byer
  • Søg efter steder omkring dig efter kategori, inkl. Mad, Drikkevarer, Indkøb, Sjov m.m.
  • Trykte kort indeholder Wikipedia-oplysninger om milepæle og byer

 

Nydesignet Noter-app

Det er praktisk lige at kunne tage nogle hurtige noter på sin iPhone, når man er på farten. Nu kan man også tilføje billeder eller bruge fingeren til at tegne med efter opdateringen til iOS 9.

  • Føj fotos til dine noter med det indbyggede kamera eller fra dit fotobibliotek
  • Lav praktiske tjeklister, og hak udførte emner af med et tryk
  • Brug din finger til at illustrere en ide
  • Arkiver interessante emner direkte fra andre apps vha. menuen Del

Se også: iPhone 6S og iPhone 6S Plus – specs og funktioner

Forbedringer i Mail

Mange har mail som en af de vigtigste funktioner på sin mobil og med iOS 9 er der kommet flere og smartere forbedringer til.

  • Med søgeforbedringer kan du hurtigt finde det, du leder efter, ved at filtrere resultater på basis af afsender, modtager, emner eller en kombination af indstillinger
  • Understøttelse af Markering giver dig mulighed for at forsyne et billede eller et PDF-bilag med tekst, figurer og endda din underskrift og derefter returnere det – uden at forlade Mail
  • Arkiver let de bilag, du modtager, eller tilføj arkiver fra iCloud Drive eller andre udbydere af dokumenter, mens du skriver en ny besked

Se også: Nu falder iPhone 6 og iPhone 5S i pris

 

Ny iCloud Drive-app

iOS 9 betyder også en ny iCloud Drive-app med en række bedre søgefunktioner, blandt andet.

  • Søg let efter et arkiv, eller gennemse den nye iCloud Drive-app efter dato, navn eller mærker, som du har tilføjet på din Mac
  • Åbn arkiver i alle kompatible apps, eller del med dem, du vælger
  • Organiser mapper og arkiver
  • Få iCloud Drive-appen i Indstillinger > iCloud > iCloud Drive, og vælg Vis på hjemmeskærm

 

Tilgængelighed

Funktionen tilgængelighed kan være rigtig vigtig for mange med et handicap af den ene eller anden art. Med iOS 9 er der kommet til flere muligheder til.

  • Tilpasning af berøring giver ekstra muligheder for betjening af berøringsfølsomme emner til personer med begrænset fysisk motorik
  • Opskrifter til knapbetjening til tilpasning af funktioner eller oprettelse af dine egne
  • Understøttelse af Siri-stemmer til brugere af VoiceOver
  • Understøttelse af hardwaretastaturer til taster repeterer, langsomme taster og klæbetaster
  • Forbedret omdirigering af lyd i MFi-høreapparater til valg af, hvor lyd skal afspilles

 

Virksomheder & uddannelse

iOS-enheder bliver i stigende grad brugt af virksomheder og skoler til uddannelse og her har Apple også sat ind med forbedringer med iOS 9.

  • Tildel apps direkte til iOS-enheder uden at skulle konfigurere en iTunes Store-konto
  • Mere stabile kalendere for kunder, der bruger Microsoft Exchange ActiveSync v16
  • Udvidet VPN pr. app understøtter de indbyggede IPSec- og IKEv2 VPN-klienter
  • Nye muligheder til styring af netværk til administrerede apps er med til at begrænse omkostningerne ved international data-roaming
  • Nye begrænsninger for at forhindre ændringer i adgangskoder, navne på enheder og baggrunde eller for at slå AirDrop fra på administrerede enheder
  • Understøttelse af udvidelser til tredjepartsapps til VPN, avanceret filtrering af indhold og tvungne Wi-Fi-netværk

 

ios 9 ios 9 ios 9 ios 9 ios 9 vigtigste nyheder forbedringer

Grundlæggende forbedringer

Grundlæggende kommer iOS 9 også med en række forbedringer i hele systemet og dem kan du se herunder.

  • Længere batteritid
  • Skærmen slås fra, når det registreres, at den vender nedad og derfor ikke er i brug
  • Energibesparende funktion optimerer enhedens ydeevne og forlænger batteritiden med op til tre ekstra timer
  • Softwareopdateringer kræver mindre plads, når de hentes, og indeholder en mulighed for senere installering
  • iOS-apps og brugergrænsefladen bruger nu Metal til at levere hurtigere rulning, jævnere animation og en bedre samlet ydeevne
  • Forbedret sikkerhed med understøttelse af godkendelse i to trin og en standardkode på 6 cifre til Touch ID-enheder
  • Mulighed for at efterlade en besked, hvis modtageren ikke kan deltage i et FaceTime-opkald
  • Del telefonbeskeder fra appen Telefon vha. delingsarket
  • Appen Sundhed tilføjer understøttelse af datatyper for sundhed, udsættelse for UV-stråler, vandindtagelse og hvilende tilstand
  • HomeKit tilføjer understøttelse til automatiske vinduer og markiser, bevægelsessensorer og tilbehør til sikkerhedssystemer til hjemmebrug
  • Podcasts har fået et helt nyt design, så det skulle blive lettere at finde de seneste episoder i dine yndlingsudsendelser, og underretter dig, når der er kommet nye episoder til dig
  • Understøtter Wi-Fi-opkald på iPad, iPod touch og Mac, uden at iPhone er i nærheden af deltagende operatører
  • Hjælp til Wi-Fi for automatisk at bruge mobildata, når Wi-Fi-forbindelse er dårlig