Flere iOS-apps på vej til Android
Apple Music er ikke kun gjort tilgængelig på Android for at tjene penge på Android-brugerne – det er også for at teste, hvordan Android-brugere tager imod Apples apps og tjenester.
Apple kan nemlig meget vel være på vej med flere apps og tjenester til Android, skulle Tim Cook have fortalt til et internt møde med en række Apple-ansatte.
Se også: Sammenlign priser på iPhones
Stort brud med Apples vision
Det kan betyde, at tjenester som iMessage, Apple Maps, iCloud, FaceTime og Apple Photos kan fungere på tværs af styresystemer. Sker det, er der tale om et stort brud med den vision, som Apple hidtil har kørt efter – nemlig at holde alle egne apps og tjenester hegnet inde i et eget lukket øko-system, som Apple kunne styre 100 procent.
Årsagen til, at Apple i mange år hårdnakket har afvist at komme med apps til Android skyldes, at Apple ønsker fuld kontrol over både hardware og software. Det har de fået en del kritik for, mest af Android-brugere, da denne lukkethed er skadelig for den teknologiske udvikling, lød kritikken.
Mange udviklere og Apple-fans har derimod hyldet Apple for dette, da det har betydet et langt mere pålideligt styresystem.
Se også: Nyheder om apps