iPhone 6 lækket på billeder af høj kvalitet

Mange venter med spænding på at se, hvordan iPhone 6 kommer til at se ud, men måske vi allerede nu kan få et glimt af det, der meget vel kan være netop iPhone 6. I hvert fald er det kommet billeder af, der meget vel kunne være selve coveret til den kommende topmodel fra Apple.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Billederne viser bagsiden med genkendelige Apple-elementer, for eksempel ved kamerahullerne, men ellers er designet betydeligt anderledes fra tidligere modeller.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nu står det naturligvis ikke mejslet i sten, at det er den ægte vare vi kigger på, men er det det, så er der tale om en langt tyndere model, der faktisk har ligheder med den første iPhone med afrundet design.

Hent det nye nummer af iPhone Magasinet – både appen og magasinet er gratis!

Billederne viser også en ny placering til standby/tænd-tast, der er flyttet fra toppen af telefonen til siden af telefonen. Det giver god mening, da det vil være lettere at ramme tasten på siden at telefonen end hvis den sad oven på telefonen.

iPhone 6 billeder af høj kvalitet

De nye billeder kommer i kølvandet på et billede, der blev lækket for et par uger siden. De nye lækkede billeder skal givetvis tages med et gran salt, men det er værd at bemærke, at billederne for en gangs skyld er af ordentlig kvalitet og viser mange detaljer.

iPhone 6 forventes at komme i to størrelser, nemlig en model med skærm på 4,7 tommer, der kommer til efteråret, og så en model med skærm på 5,5 tommer, der skulle komme sidst på året. iPhone 6 med 4,7 tommer spås at blive lanceret til september sammen med det efterhånden sagnomspundne iWatch, Apples første smartwatch.

iphone 6

Billig iPhone? Her er bedste priser på iPhone

Apple har længe afvist, at de ville lave iPhones med store skærme, men de er formentlig ved at være modne til at gøre det, som alle deres konkurrenter gør – stort set ingen producent i dag lancerer en ny mobil med en skærm, der er mindre end 4,5 tommer.

Kilde.