Netflix og Amazon tager store andele fra Apple på leje og salg af film

Apple iTunes har mistet store markedsandele inden for salg og leje af film og tv-serier til Netflix, HBO og Amazon - mere end en halvering kan være på tale.

Netflix og Amazon tager store andele fra Apple på leje og salg af film

For nogle år siden var Apple førende inden for salg af digital musik og film fra deres online-butik iTunes. Siden har blandt andet særligt Spotify lagt stort pres på Apples salg af musik og nu sker der noget lignende inden for leje og salg af film og tv-serier.

Se også: De bedste tjenester til streaming af video

 

Apples markedsandel mere en halveret

Tilbage i 2012 sad Apple på over 50 procent af det samlede salg og og leje af film i USA, men i dag er det tal vurderet til at være faldet helt ned til 20 procent, skriver Wall Street Journal.  Det skyldes hård konkurrence fra blandt andet Netflix, HBO, Amazon og Comcast, der er det største selskab i USA, når det gælder kabel-tv.

Tjenester som Netflix, HBO og Amazon tilbyder et enormt udvalg af tv-serier og film til en fast månedspris, hvor man kan se alt det man vil, mens man typisk lejer eller køber en film eller sæson af en tv-serie i Apple iTunes og lige netop Apples forretningsmodel anses i dag for at være forældet.

Wall Street Journal skriver, at Apple godt nok har sikret sig eneret på udvalgte film og tv-serier, men til gengæld kan vi konstatere, at Netflix, HBO og Amazon selv producerer roste og prisvindende tv-serier, der tiltrækker mange seerers opmærksomhed.

Se også: Mobilabonnementer med film og tv-serier

Mindre markedsandel betyder ikke nødvendigvis mindre omsætning

 

Wall Street Journal bemærker intet om Apples omsætning fra film og tv-serier i iTunes. Omsætningen er ikke nødvendigvis faldet, blot fordi deres markedsandel er blevet mindre. En rimelig teori er, at tjenester som Netflix, HBO og Amazon nærmere har fået markedet for streaming af fim og tv-serier til et eksplodere, så det er blevet meget større end for fem år siden.

Derfor kan Apples samlede markedsandel være blevet mindre, men deres samlede omsætning behøver ikke nødvendigvis være blevet mindre.

Se også: Nyheder om iTunes