Ny beta til iOS 8.4 klar

Apple har lanceret en ny betaversion af den kommende iOS – her er nyhederne.

Ny beta til iOS 8.4 klar

Apple er kommet med usædvanlig mange versioner af iOS 8, formentlig for at få bugt med de mange fejl, der var ved lanceringen af første udgave af iOS 8. Men det er selvfølgelig også for at introducere nye funktioner som for eksempel Siri på dansk og iClouds billedbibliotek.

Nu er der kommet en ny beta til iOS 8.4 (beta 3) og blandt nyhederne finder vi en nydesignet musikafspiller. Selvom det ikke nævnes nogen steder af Apple selv, så forventes det, at det nye design har en del at gøre med relanceringen af Beats Music, som Apple har overtaget.

Se priser: Find den billigste iPhone

 

Beats Music klar til WWDC 2015

Streaming-tjenesten Beats Music forventes at være klar til fremvisning under Apples WWDC-event til juni, men om den nye musikafspiller er første skridt mod den, må vi vente at se. Det forventes også, at iOS 9 ser dagens lys på WWDC 2015.