ios 11

Nyheder i iOS 11 Beta 5

Onsdag morgen kom femte betaversion af iOS 11 ud til udviklerne. Med denne version er der ordnet flere fejl, nye fejl er kommet til, og der er justeret lidt på nogle funktioner og lidt design. Her har vil listet de ændringer, der er lavet i denne femte betaversion.

Beskeder i iCloud – Beskedfunktionern i iCloud, der gør, at iMessages kan gemmes i iCloud, er blevet fjernet iOS 11 Beta 5. Pointen med funktionen var at frigøre plads på telefonen eller computeren. Apple har dog lovet, at funktionen kommer tilbage i en kommende opdatering af iOS 11. Det betyder med andre ord, at den højst sandsynligt ikke vil være at finde i iOS 11, nå den kommer til september. Ingen ved, hvorfor funktionen blev fjernet, eller præcis hvornår den kommer tilbage.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Find den billigste iPhone

 

Kontrolcenter Musik ikon – Musik-appen i Kontrolcenteret har fået nyt design. Der er nu en pulserende indikator, der viser lydkilder i nærheden. Det kan være AirPods, højtalere eller AirPlay-enheder. Aktiverer du indikatoren, kommer der en liste over lydkilderne, så du hurtigt kan vælge en. Derved bliver det lettere at forbinde sig til lydenheder eller AirPlay.

Indstillnger – Indstillinger-ikonet er blevet ændret. Det har nu fået en sort baggrund i stedet for grå, så værktøjerne står mere frem.

Kamera – Også ikonet til Kamera-appen er blevet lavet lidt om med et mere simpelt design, hvor de to streger, der tidligere var med, er væk.

Optagelse af skærmen – Tidligere var indikatoren, der indikerede en igangværende optagelse af skærmen på din Apple-enhed, blå. Den er nu rød og dermed tydeligere.

Se også: Hvilken iPhone er bedst?

iOS 11 opdatering klar til alle til september eller oktober

Indtil videre er iOS 11 Beta 5 kun ude til udviklere, men ændringerne kommer sikkert i en offentlig betaversion senere på ugen. iOS 11 bliver rullet ud til alle i forbindelse med, at iPhone 8, 7S og 7S Plus kommer ud i butikkerne til enten september eller oktober.

Se også: Nyheder om iOS 11