Sådan har Apple forbedret sikkerheden i iOS 9
iOS 9 kom forleden til iPhone, iPad og iPod touch. Fokus i det nye operativsystem har været på at gøre det mere stabilt, selvom der naturligvis også er kommet mange nye funktioner til. Også når det gælder sikkerhed i iOS 9.
Hotforsecurity.com har listet de vigtigste sikkerhedsopdateringer i iOS 9 og de ser således ud.
Højere sikkerhed i iOS 9
To-faktor-sikkerheden er blevet forbedret med forskellige metoder til at bekræfte, at det er den rette person, der sidder med produktet i hånden.
Enheder med Touch ID skal nu også have tilknyttet en kode på 6 cifre, hvilket gør det sværere at knække den for uvedkommende.
Apple har også arbejdet på at gøre det sværere for statsmagter, firmaer og andre at tracke ens enhed via lokationen ved at sende trafikken gennem en tilpasset VPN-tjeneste.
Se også: Spændende nye kameramuligheder med iPhone 6S
App-sikkerhed på niveau med bankernes sikkerhed
Udviklere kan implementere HTTPS-sikkerhed i kommunikationen mellem apps og webserver, hvilket skulle højne sikkerheden betragteligt. Banker benytter sig for eksempel af HTTPS-sikkerhed på deres hjemmesider.
Safari-tilføjelser hostes nu af Apple selv og ikke af en tredjepart – derfor kan brugerne nu i højere grad stole på sikkerheden, når de tilføjer udvidelsesfunktioner til Safari.
Se også: Derfor synes danskerne at IT-sikkerhed er bekymrende
Mere sikker mod angreb og malware
Apple skulle også have implementeret det, der kaldes for “Rootless”. Det er en betegnelse for sikkerhed, der begrænser admins adgang til bestemte filer i kernen af systemet. Det skulle gøre systemet mere sikkert mod angreb, malware og jailbreaking software.