Apple indgår aftale med Samsung til værdi af 17 milliarder kroner

Efter sigende har Apple bestilt ikke mindre end 100 millioner oled-skærme fra Samsung til deres iPhones i 2017. Det skulle betyde en kontrakt over tre år på 2,59 milliarder dollar.

Apple indgår aftale med Samsung til værdi af 17 milliarder kroner

Der har længe været rygter, der har fortalt, at Apple endelig hopper med på Oled-skærmene til deres iPhones, og at det vil ske i 2017 eller 2018.

En af producenterne af skærmene kunne være Samsung, og flere nyhedskilder i Sydkorea som The Korea Herald og Daily Economic News skriver nu, at aftalen er i hus.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

 

100 millioner Oled skærme til 17 milliarder kroner

Fra maj 2017 skal Samsung efter sigende årligt i tre år producere 100 millioner Oled-skærme til en 5,5 tommer iPhone, der nok er iPhone 7S Plus. iPhone 7 ventes at blive lanceret til efteråret i år. Aftalen skulle betyde, at Apple over de næste tre år skal sende godt 17 milliarder kroner over til Samsungs konto.

Det virker usandsynligt, at Apple kun skifter skærmtype på én iPhone-model, så 4,7 tommer iPhone 7S får muligvis Oled-skærm på samme tidspunkt bare fra en anden producent. Det kunne være Sharp eller måske LG Display.

Se også: Test af iPhone 6S

Bedre skærm på iPhone 7S med OLED

Der er flere fordele ved Oled-skærme, klarere farver, skarpere billeder og bedre udnyttelse af batteriet, for at nævne nogle.

En af forskellene mellem de LCD-skærme, Apple bruger nu, og Oled-skærmene er, at Oled-skærme ikke har lys bagfra, hvilket betyder, at telefonerne kan være tyndere.

Det er dog ikke kun fryd og gammen, der er også ting ved Oled-skærmene, der er dårligere. For eksempel holder de ikke lige så længe, men de anses generelt for at være det bedste, man kan putte i en smartphone med dagens teknologi. Apple Watch har allerede Oled-skærm.

Nogle af kilder mener, at Apples første Oled-skærme kan være buede og være hele 5,8 tommer store. Men de nyeste rapporter taler ikke for en størrelse, der er større end i dag.

Se også. Test af iPhone SE

Redaktionen har mere til historien

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fortsatte historien. 8/4/2016 bragte vi artiklen om Sanders og Trump enige: Apple bør flytte produktionen til USA – Du læser den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..