Regnskab: Apple ventes at fremlægge nye flotte tal i dag
Sent i dag dansk tid vil Apple fremlægge regnskab for regnskabskavartalet oktober-december 2016 og der er store forventninger til, at Apple vil præsetere tal, der viser, at de er tilbage ved vanlig styrke efter et par kvartaler med tilbagegang.
Se også: Anmeldelse af iPhone
Forventer flot iPhone-salg
Det skyldes blandt andet salget af iPhone 7 samt den populære “holiday shopping season”, der normalt er Apples mest indbringende periode.
Da regnskabskvartalet faktisk er en uge længere for Apple denne gang end normalt, (det sker hver 5. år), så forventes Apple at fremlægge en rigtig flot omsætning for kvartalet.
Det forventes, at Apple vil fortælle, at de har omsat for mellem 76 og 78 milliarder dollars. Det forventer Apple selv og de største banker og analysefirmaer ligger i samme leje til deres forventninger til Apple.
Se også: Find billigste iPhone
iPhone 7 Plus mere populære end tidligere Plus-modeller
iPhone er stadig langt det vigtigste produkt hos Apple og det forventes, at Apple solgte omkring 76 millioner iPhones i perioden oktober-december 2016.
iPhone 7 med skærm på 4,7 tommer forventes at have solgt klart bedst, men den større iPhone 7 Plus menes at stå for en større del af det samlede iPhone-salg sammenlignet med iPhone 6 vs iPhone 6 Plus og iPhone 6S vs iPhone 6S Plus. At iPhone 7 Plus forventes at klare sig bedre end sine tidligere store forgængere skyldes det dual kamera, der er i Plus-størrelsen.
Se også: Guides til iPhone
Pæn vækst på services og tjenester
Når det gælder salg fra tjenester og services som Apple Music, App Store, iTunes og iCloud, så ventes det også, at Apple kan fremlægge vækst her med en omsætning på 6,7 milliarder dollars mod 6,1 milliarder dollars i samme kvartal for et år siden.
Se også: Nyheder om Apple