Analytikere: iPhone 8 kommer med AirPods

iPhone 8 ser ud til at blive en ganske særlig og dyr mobil - det er nok en af grundene til, at Apple AirPods vil følge med i æsken.

Analytikere: iPhone 8 kommer med AirPods

Prisen bliver høj på den nye iPhone 8 / iPhone X / iPhone Edition, i hvert fald ifølge rygterne, så måske sender Apple et par AirPods med i æsken. Det er i hvert fald, hvad analytikere fra JP Morgan lader til at tro og har lækket.

Se også: Anmeldelse af Apple AirPods – video

AirPods med i købet af iPhone 8

I stedet for de EarPods med kabel, som man har fået med sin iPhone tidligere, siges det, at kunderne sammen med den nye iPhone 8 får et par af Apple trådløse AirPods. Det er en meget god forretning for kunderne, for AirPods koster 1.379 kroner i løssalg og har en pris, der er godt 1.100 kroner højere end EarPods. Apple AirPods er ikke perfekte, langt fra, men de er uhyre brugervenlige og næste generation tror vi bliver rigtig interessant. Læs vores test af AirPods.

Til gengæld bliver prisen på telefonen også ganske pebret ifølge rygterne. Over 1000 dollars, hvilket nok ikke er helt ved siden af – en dansk pris omkring 9.000 kroner kan vi forvente.

Det siges, at Apple også vil lancere iPhone 7S og iPhone 7S Plus i år, men køberne af dem kommer formentlig til at nøjes med EarPods til deres iPhone.

Se også: De bedste headsets til træning

Ny lydteknologi i vente

De nye høretelefoner er dog ikke det eneste, Apple forventes at smide i iPhone 8 som lokkemad. Også det nyeste, selskabet kan præstere inden for teknologi skulle gerne være at finde i den – deriblandt bedre lydkvalitet, måske endda en helt ny lydteknologi. Apple vil også gøre mere ud af at gøre iPhone 8 vandtæt.

Dette og de mange andre ting, der forventes af iPhone 8, kan meget vel gøre den til en kæmpe salgssucces, måske Apples største hidtil.

Se også: Find billig iPhone

Kan Apple producere nok AirPods til iPhone 8?

Det betyder, at se måske må skrue op for produktionen. Tim Cook har selv udtalt, at forventningerne til iPhone 8 allerede nu påvirker salget af iPhone 7 og 7 Plus negativt. Så er spørgsmålet bare, om Apple kan leve op til efterspørgslen. Da Apple AirPods først skulle komme på markedet, blev de forsinket, fordi det netop var svært for Apple at producere dem i tilstrækkelig hurtig hastighed. Skal de med i æsken med den nye iPhone, kan det jo blive et problem igen.

En interessant ting ved rygterne fra JP Morgan er, at de taler imod tidligere rygter. Tidligere har vi nemlig hørt, at iPhone 8 ville få kanter om skærmen på 4 mm, men JP Morgan fortæller, at Apple vil gå Samsung i bedene og lave edge-to-edge skærm på iPhone 8. Telefonen får altså ifølge disse rygter samme størrelse som de seneste iPhones, men skærmen bliver større.

Se også: Rygter om iPhone 8

Sidste tilføjelse til historien

Der blev pustet nyt liv i tematikken. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 5/5/2017 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en artikel omkring temaet Tim Cook: iPhone 8 rygter giver dårligt iPhone-salg – Tjek artiklen her. Få også seneste nyt om sagen her.