Analytikere tror ikke det dårlige iPhone salg vender
I forrige kvartal solgte Apple 74,8 millioner iPhones, mens det i netop overståede kvartal kun blev til 51,19 millioner solgte iPhones. Og markedet havde forventet 53 millioner solgte iPhones.
Hvis analytikerne får ret, så står det store fald ikke til at vende lige foreløbig. Bloomberg News har talt med analytikere hos Canaccord Genuity Inc. og de ser ikke, at iPhone-salget pludselig stiger igen i det kvartal, vi nu befinder os i.
Se også: De bedste priser på iPhone 6S
Kunderne udsætter køb af ny iPhone
“Baseret på vores undersøgelser, så mener vi, at forbrugerne vil udsætte køb af nye iPhones til iPhone 7 bliver lanceret til september”, lyder det således fra analysebureauet, i følge Bloomberg.
Faktisk spår de, at iPhone-salget i USA vil falde til under 50 procent af det samlede smartphone-marked i indeværende kvartal.
Helt elendigt er det dog ikke for Apple, i følge Canaccord Genuity Inc. De spår således, at iPhone-salget vil blive boostet af iPhone 7 og så vurderer de også, at Apple på sigt vil tage kunder fra Android takket være de store iPhone 6 og iPhone 6S, der kommer med skærme på 4,7 tommer og 5,5 tommer for Plus-udgaverne.
Se også: Test af iPhone 6S
Andre tror ikke så meget på iPhone 7
Andre analytikere er mere skeptiske omkring salget af iPhone 7. For eksempel er Barclays PLC skeptiske omkring, hvorvidt den kan vende salget for Apple, specielt hvis rygterne om, at den mere eller mindre kommer til at ligne forgængerne, holder stikk.
Deutsche Bank AG er også bekymrede, når det gælder iPhone-salget på af en sløjt voksende smartphone-markedet, da der er færre nye købere og nuværende iPhone-brugere skifter ikke så ofte deres iPhone ud med en ny.
Se også: Test af iPhone SE
Sidste tilføjelse til sagen
Næste historie om emnet er også interessant. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 17/5/2016 gik vi videre med historien om Første rigtige billede af iPhone 7? – Klik her for at gå til artiklen.. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.