Apps crasher langt oftere på iPhone end Android
Det har været en udmærket uge for Apple. De har afsløret deres længe ventede jubilæumsmodel iPhone X (Ti) samt iPhone 8. Det er ekstra spændende, da de begge har funktioner, mange har ventet længe på.
Samtidig skal de fungere som grundlaget for det næste årtis telefoner fra Apple.
Se også: Den billigste iPhone 8
Android-telefoner crasher oftere end iPhones
Men ikke nok med det – på Blancco Technologys kvartalsgennemgang af mobiltrends er Apple havnet i toppen, samtidig med at rapporten slår fast, at Android-telefoner dobbelt så ofte oplever fejl som iPhones.
I denne forbindelse skal fejl forstås som en bred vifte af problemer, der kan opstå med telefonen, såsom problemer med WiFi-forbindelsen eller høretelefonerne, at telefonerne rebooter, apps crasher og meget mere. Derfor kan tallene også svinge enormt meget.
Rapporten indeholder tal, der viser, at 25 procent af verdens Android-telefoner oplevede fejl i sidste kvartal, mens procenten kun var 12 for iPhones. Det er noget af en forbedring, for i samme periode sidste år lå iPhonen på 58 procent.
Se også: Priser på iPhone 8
Apps crasher dog 5 gange oftere på iPhone
Der er dog et område, hvor Apple stadig har svært ved at følge med Android, og det er når det drejer sig om apps, der crasher. Her viser de seneste undersøgelser, at procentdelen af apps, der crasher på iOS-enheder er steget til 54 procent i andet kvartal af 2017. I første kvartal lå procenten på 50. Her ser tallene noget pænere ud for Android, der i samme periode er gået fra 18 procent til kun 10 procent.
Ifølge Blancco er en af årsagerne den frekvens, Apple sender opdateringer ud i.
Se også: Funktioner på iPhone 8
Mange bruger Find my iPhone
En god tendens, der viste sig i undersøgelsen, var, at over halvdelen af de iPhones, der var inde for at blive diagnosticeret, havde Find My iPhone aktiveret. Richard Stiennon fra Blancco ser dette som en indikation på, at brugerne generelt er blevet mere opmærksomme på at sikre deres private data.
Se også: Nyheder om iPhone