Apple kommer med over 100 millioner styk iPhone 8 alene i år – mange er endelig klar til at skifte den gamle iPhone ud

iPhone 8 vil blive produceret i svimlende højt oplag på 100 millioner eksemplarer alene i 2017, mener analysefirma - det skyldes, at mange med en ældre iPhone nu endelig er klar til at skifte til ny iPhone.

Apple kommer med over 100 millioner styk iPhone 8 alene i år – mange er endelig klar til at skifte den gamle iPhone ud

Apple kommer til at producere mere end 100 millioner iPhone 8 enheder alene i år, vurderer analysefirmaet TrendForce og samlet vil Apple producere cirka 230 millioner iPhones i 2017. Det forventes altså, at ældre modeller som iPhone 7, iPhone SE og iPhone 6S stadig vil sælge i stort oplag i 2017.

Se også: Sammenlign pris på iPhone

iPhone 8 vil sælger enormt godt – trods høj pris

Det mest interessante er naturligvis, at man forventer, at iPhone 8 står for så stor en del af det samlede iPhone-salg i 2017, særligt fordi det ventes, at iPhone 8 får den højeste pris nogensinde for en iPhone. Der er rygter om, at iPhone 8 kan få et prisskilt på over 1.000 dollars, hvilket vil være rekordpris for en iPhone.

Årsagen til, at iPhone 8 forventes at sælge i så ekstremt antal er, at en stor gruppe af iPhone-brugere løber rundt med en iPhone 6, som de ikke har ment har været nødvendig at skifte ud, selvom der både er kommet iPhone 6S og 7 i mellemtiden.

De venter på, der skal ske noget radikalt nyt på oplevelsesfronten og det forventer man vil ske med iPhone 8 – derfor vurderer TrendForce, at mange brugere med en ældre iPhone vil være klar til at skifte den ud for at få fingre i iPhone 8.

Se også: Rygter om iPhone 8

Sælg din brugte iPhone

Brugte iPhones er i øvrigt i ret høj kurs, så det er muligt at hente nogle penge på den konto, hvis man vil skifte ens gamle iPhone ud med iPhone 8.

En brugt iPhone 7 går i dag til godt 4.000 kroner, en brugt iPhone 6S står i cirka 3.000 kroner og en brugt iPhone 6, som TrendForce altså mener mange vil skifte ud med iPhone 8, kan i dag sælges for typisk mellem 2.000-2.500 kroner.

Se også: Nyheder om iPhone 8

Seneste tilføjelse i sagen

Tematikken er fortsat aktuel. Patricio Juarez har holdt fast i temaet. 22/2/2017 gik redaktionen videre og publicerede artiklen; iPhone 8 kommer med 64 GB som minimum – Historien finder du her. Se også de seneste nyheder om temaet her.