Apple-aktien når nye højder mens vi venter på iPhone 8
13. februar lukkede Apples aktier på rekordhøjde. Det hele skyldes forventningerne til og optimismen omkring den kommende iPhone 8 og salget af den. Det spændende bliver så at se til september, om Apple kan leve op til alle disse forventninger.
Se også: Test af iPhones
Apple-aktie med rekordhøj værdi
Den nye rekordhøjde på aktierne endte på 133,29 dollars, en stigning på 0,9 procent. Det er ganske vist ikke så meget højere end den forrige rekord, der lå på 133 dollars, og den stammer fra samme måned i 2015. Stigningen betyder dog, at Apples markedsværdi også steg til 699,3 milliarder dollars, samt at Apple ligger nummer et på listen over de mest værdifulde selskaber i verden.
Efter den sidste rekord tilbage i februar 2015 oplevede Apple et fald i aktierne det næste år, der ramte samtidig med, at hele mobilmarkedet begyndte at stagnere. Desuden var der på det tidspunkt også lidt snak om, hvad Apple kunne præstere udover deres flagskib, iPhone.
Se også: Billig iPhone 7
iPhone 7 skuffede – men solgte virkelig godt
I efteråret 2016 kom iPhone 7, der for mange Apple-kunder var lidt af en skuffelse med manglende opgradering af funktionaliteter, hvorfor mange valgte ikke at udskifte deres ældre iPhone med den nye iPhone 7.
Til gengæld tiltrak iPhone 7 en del nye kunder, hvilket tegner godt for dette års iPhone-salg. Dette kan også være en medvirkende årsag til, at Apple-aktien klarer sig så godt, som den gør.
Se også: Funktioner i iPhone 8
Store forventninger til iPhone 8
Det er simpelthen investorerne, der opkøber Apple-aktier, så de er med ombord, når iPhone 8 bliver sluppet løs på det globale marked og forventes at blive det helt store hit. Forventningerne er jo særligt store, da det er 10 års jubilæum for iPhone i år.
Rygterne taler om en Oled skærm på 5,8 tommer og et lækkert sort design med kun få detaljer. Det siges også, at den fysiske hjemknap vil være en saga blot ligesom knapperne på siden af telefonen. I stedet vil hjemknap og Touch ID blive integreret i skærmen.
Trådløs opladning er en anden funktion, der tales om i iPhone 8, men der går også rygter, der siger, at det er funktion, der måske vil kræve, at man køber en separat opladningsstation og at telefonen altså ikke kan lade op trådløst lige ud af æsken.
Alle disse rygter er med til at hype den kommende iPhone både hos kunder og investorer, men vi ved jo ikke noget bestemt om alle detaljerne, så det er bare at vente og se, om det fortsætter opad for Apple.
Se også: Nyheder om iPhone 8
Efterfølgende om sagen
Vores redaktion har fulgt op på historien. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 13/2/2017 fulgte vi op med en artikel omkring Apple patent indikerer interessante forbedringer for kameraet i iPhone 8 – Den videre historie kan du læse her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om iPhone..