Apple-aktien stort set upåvirket af iPhone X
I minutterne efter lanceringen af iPhone X, Apples nye super dyre telefon med pris på op mod 10.249 kroner, steg Apple-aktien, men herefter faldt den endnu mere og var en overgang nede på 159 dollars, men endte dagen på knap 161 dollars.
Alt i alt var der tale om en mindre fald for Apple-aktien.
Det er dog ikke unormalt, at Apple-aktien rutcher lidt op og ned umiddelbart efter lanceringen af en ny iPhone. Det plejer at ske med op til et par procentpoint og herefter stiger aktien så støt frem mod næste kvartalsregnskab.
Se også: Specifikationer på iPhone X
Augmented reality er mere interessant end nye iPhones
En analytiker fra Morgan Stanley vurderer, at det ikke er iPhone X eller de andre nye iPhone 8 og 8 Plus (iPhone X er i øvrigt først klar til salg til november), der er interessante i sig selv for Apples aktie i fremtiden, men at det er lanceringen af augmented reality, der skal løfte Apple-aktien til nye højder. I følge Morgan Stanley kan det meget vel være augmented reality-teknologien og hele det øko-system, der kan drive, der kan sikre, at Apple bliver det første selskab i verden til at nå en værdi på 1.000 milliarder dollars.
Augmented reality er en teknologi, hvor virkeligheden bliver forstærket digitalt gennem en skærm som på for eksempel de nye iPhones for at give helt nye oplevelser.
Vi har set for eksempel Pokemon Go spillet udnytte teknologien i et vist omfang, men nu sætter Apple tryk på for at udnytte den bedst muligt. Augmented reality vil i starten formentlig blive mest udbredt inden for spil, men virksomheder og butikker kan også benytte sig af teknologien til at præsentere sine produkter på en helt ny måde for forbrugerne.
Se også: Sammenlign priser på iPhone X
Efterfølgende nyt om temaet
Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. 13/9/2017 postede redaktionen en ny vinkel med en historie med fokus på iPhone 8 Plus er billigere end forgængeren – Du kan læse den her. Seneste nyt om emnet finder du her.