Apple: Alle apps kan benytte iPhone 13’s 120 Hz refresh rate
For et par dage siden hørte vi, at visse udviklere havde opdaget, at deres apps ikke udnyttede iPhone 13-modellernes refresh rate på 120 Hz.
Det førte til spekulationer om, at Apple havde begrænset funktionen for at spare på batteriet. Det viser sig dog, at det ikke er tilfældet.
Apple: Alle apps kan fungere med 120 Hz refresh rate på iPhone 13 Pro
I et supportdokument på Apples webside skriver selskabet, at alle apps kan benytte 120 Hz refresh raten i iPhone 13, udviklerne skal bare tilpasse appene til funktionen.
Det har ikke været nødvendigt at opdatere appene på iPad Pro, der også har refresh rate på 120 Hz, så det er kommet bag på udviklerne, at det er tilfældet på iPhone. Det er i øvrigt også underligt, at Apple ikke har oplyst om dette forhold.
Dokumentet fremhæver også det, udviklerne kan forvente af 120 Hz-skærmen, der har dynamisk refresh rate. Det betyder, at den altså ikke er låst på 120 Hz, og at det ikke er noget, udviklerne kan tvinge frem, så det skal de være opmærksomme på, når de tester deres apps.
Se også: Billig iPhone 13
Fejlrettelse på vej til animationer
Apple har også bekræftet, at der er en fejl, der påvirker visse animationer, der bygger på Core Animation. Der skulle være en rettelse af den fejl på vej.
I mellemtiden er der ikke noget, brugerne kan gøre ved det, andet end at håbe på en hurtig opdatering af deres yndlingsapps, så de udnytter telefonernes refresh rate.
Se også: Nyheder om iPhone 13
Redaktionen har mere til sagen
Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 28/9/2021 blev sagen bragt videre med en artikel der belyste emnet Oplåsning med Apple Watch fungerer ikke med iPhone 13 – Læs her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..