Apple anklages for med vilje at gøre gamle iPhones sløve

Apple gør med vilje ældre iPhones langsomme for at booste salget af iPhone 8 og iPhone X (10) - sådan lyder nye anklager mod Apple.

Apple anklages for med vilje at gøre gamle iPhones sløve

Fra mange forskellige fora lyder det, at Apple bevidst gør ældre iPhones som iPhone 5S, iPhone 6 og iPhone 7 langsomme. Det kommer i kølvandet på lanceringen af iPhone 8 og iPhone X (10)og anklagen lyder, at Apple gør ældre iPhones langsomme med vilje for at booste salget af de nye telefoner.

Se også: Anmeldelse af iPhone 8

 

Anklager gennem årene: Apple gør med vilje ældre iPhones dårligere

Det er ikke første gang, Apple anklages for at gøre dette, at gøre ældre iPhones mindre brugbare for at presse folk til at købe ny iPhone. Samtidig tilbydes den seneste version af iOS 11 heller ikke de ældre iPhones og mange i industrien mener, at Apple bruger ufine tricks for at få folk til at droppe deres nuværende iPhone og i stedet købe særligt den nye iPhone X, der er den dyreste iPhone nogensinde.

Google oplyser også, at de har set en stor stigning i søgninger efter “iPhone slow” eller “iPhone slow down” lige inden lanceringen af de nye modeller, hvilket altså betyder, at en stor række brugere oplevede problemet allerede inden lanceringen af de nye iPhones.

En rækker iPhone-brugere har oprettet en online-gruppe, hvor de forsøger at bekæmpe denne tendens og den blev allerede oprettet sidste år, hvor en række brugere oplevede samme problem, da iPhone 7 blev lanceret.

Se også: Priser på iPhone 8

Forskere: Det er et psykologisk problem

Som et kuriosum til sagen, så har forskere ved Harvard University lavet en undersøgelse omkring dette og de kom også frem til, at der var en stor interesse omkring langsomme iPhones blandt iPhone-ejere, når der kom en ny iPhone. De forholdt sig dog ikke rigtig til den tekniske del af anklagerne.

Derimod kom de nærmere frem til, at der var tale om et psykologisk fænomen, som opstår hos mange iPhone-brugere, hver gang der kommer en ny iPhone. Forskerne kom frem til, at mange formentlig ingen problemer havde med de gamle iPhones, men at folk bare gerne ville have en ny iPhone og derfor bildte sig selv ind, at deres nuværende havde problemer med performance.

Se også: Nyheder om iPhone X

Sagen er ikke slut

Der er sket en del siden vi bragte historien. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 5/10/2017 fulgte redaktionen op med en artikel med tematikken Manden bag Apples “Think Different”: Markedsføringen af iPhone X bekymrer mig – Artiklen kan du læse her. Tjek også seneste nyt om temaet her..