Apple betaler Samsung 1 milliard dollars for ikke at nå mål
Når det gælder produktion, forholder det sig normalt sådan, at jo mere man bestiller, desto billigere en pris får man varerne for. Derfor kan produkter, der bestilles i mindre antal ofte være dyrere, end dem der produceres i stort antal. Men det ser ud til, at Apple ikke gjorde sådan med Samsung.
Apple betaler Samsung knap 1 milliard dollars for ikke at nå mål
Display Supply Chain Consultants fortæller, at Apple har betalt Samsung næsten en milliard dollars – 950 millioner dollars for at være præcis – i bøde for ikke at have opnået minimumordren for OLED-skærme til iPhone. Tilsyneladende skulle Apple have bestilt et bestemt antal OLED-skærme fra Samsung.
Den ordre lader til at være blevet sænket så meget, at den er røget under Samsungs minimumkrav. Det skyldes formentlig manglende efterspørgsel.
Derfor skal Apple betale bøde til Samsung. At det forholder sig sådan, understøttes delvist af Samsungs regnskaber for andet kvartal af 2020. Her antyder Samsung, at det, der kunne have været et tab på grund af færre ordrer, i stedet blev et overskud på grund af en bøde på 1 milliard dollars.
Se også: Find bedste priser på iPhone
Anden gang det sker for Apple
En interessant detalje ved det hele er, at dette tilsyneladende er anden gang, Apple er blevet nødt til at betale en bøde for ikke at nå op på en vis ordremængde. Denne gang var bøden dog højere end tidligere.
Se også: Nyheder om Apple