Apple bygger datacenter i Kina pga. ny kinesisk lov om data
Apple bygger ikke kun datacentre i Danmark – de er nu også ved at etablere deres første datacenter i Kina for at kunne øge hastigheden på for eksempel iCloud for kineserne og for at følge loven om, at globale selskaber skal gemme information inden for landets grænser.
Datacenteret bliver bygget i og kørt i samarbejde med Guizhou, og det kommer til at køre på udelukkende miljørigtig energi, oplyser Apple – lige som det også er tilfældet med Apples to datacentre i Viborg og Aabenraa.
Se også: Apple bygger datacenter i Aabenraa
Kinesisk lovgivning kræver data opbevaring i Kina
Så snart det hele er klar, bliver al kinesernes information overført til centeret – information, der lige nu gemmes andre steder. Netop dette er en af hovedårsagerne til Apples nybyggeri. Der er nemlig kommet lovgivning i Kina, der handler om kontrollen over indsamling og opbevaring af data.
Samtidig kommer det også til at få betydning for hastigheden og pålideligheden af de netbaserede tjenester, Apple tilbyder.
Se også: Bedste priser på iPhones med abonnement
Hvad med sikkerheden?
Apple er kendt for deres klare syn på brugernes sikkerhed, og nægter konsekvent at lave bagdøre ind i deres systemer og det bliver interessant, om de kan holde den linje i Kina, hvor myndighederne rygtes at have et lidt andet syn på, hvilken adgang de skal have til informationer om borgerne.
Se også: Nyheder om Apple