Apples bilprojekt kan være på vej til de evige skrotmarker
I følge nyhedssitet Bloomberg skal Apple-fans ikke have for høje forventninger, når det gælder Apple Car – også kaldet projekt Titan. En kilde fortæller til Bloomberg, at det var en “en fiasko i lederskab”.
Se også: Apples bil projekt i store problemer
Apple Car manglede klar fokus
Problemet ligger angiveligt i, at der mangler klar fokus i projektet. Man kan ikke helt blive enige om, om man skal fokusere på at udvikle software eller hardware til bilerne.
Hardware plejer at være der, hvor Apple excellerer, men det er altså noget andet, når det gælder biler. Disse uenigheder skulle angiveligt have gjort, at 120 software-ingeniører og 100 hardware-ingeniører er blevet fjernet fra projektet.
Se også: Eksperters bud på hvordan Apple Car kunne se ud
Fremover skal fokus være på software til biler
Apple har hentet Dan Dodge, skaberen af QNX, der bliver brugt som et operativsystem i biler, til at hjælpe til med transformationen med at fjerne fokus fra bilproduktion, altså hardwaren for at blive i tech-sproget og i stedet satse på software, der kan bruges i biler.
Dan Dodge arbejder nu sammen med Bob Mansfield, en tidligere chef hos Apple, der er hentet tilbage fra pension. Mansfield skulle angiveligt være den, der have forklaret teamet, at de nu ikke arbejder på en direkte konkurrent til Tesla, men derimod på at udvikle software til selvkørende biler.
Se også: De bedste tilbud på iPhone 7
Når ud til flere biler
Det bliver spændende at se, hvad Apple får stablet på benene, eller om der overhovedet kommer noget. Hvem ville ikke gerne have set en poleret Apple-bil kørende ned af gaden?
Nu skal vi måske nøjes med software, men til gengæld kan det måske betyde, at langt flere biler vil få en bedre oplevelse med fremtidens opkoblede biler.
Det er selvfølgelig også værd at notere sig, at Apple aldrig har be- eller afkræftet rygterne om, at de har eller havde planer om at lave en decideret bil.
Se også: Elon Musk om Apple Car: Ha ha, har du set deres smartwatch?
General Motors direktør advarer Apple for snart to år siden
Da rygterne om en Apple bil begyndte at tage fart for små to år siden, advarede bilproducenten General Motors direktør Dan Akerson Apple om at holde sig langt væk fra bilindustrien og glemme alt om en Apple bil.
Han mente, at bilbranchen ikke var noget for Apples aktionærer, da bilindustri er meget omkostningstung og har lav indtjeningsgrad.
Apples ledelse aner ikke, hvad de begiver sig ud i, hvis de skulle prøve kræfter med bilindustrien, lød det fra Akerson. Noget tyder altså på, at han havde ret.
Se også: Nyheder om Apples bilprojekt