Apple har solgt færre end 1 million iPhones i Indien i 2018

Trods mere end en milliard indbyggere har Apple solgt under 1 million iPhones Indien i 2018 - der købes Android-mobiler i stedet for.

Apple har solgt færre end 1 million iPhones i Indien i 2018

Det går jo ret godt for Apple på de fleste markeder rundt om i verden, men Indien har vist sig at være noget af en svær nød at knække for selskabet. Selv efter at have begyndt at producere visse modeller inden for landet grænser for at undgå importskatter og -afgifter, er det hårdt for Apple rigtigt at slå igennem. Det viser en ny historie, der påstår, at Apple endnu ikke har rundet en million solgte iPhone i Indien i år.

Det er Bloomberg, der har historien, og de fortæller også, at tre salgschefer har forladt selskabet i forbindelse med en omstrukturering i landet.

 

Langt under salget sidste år

Sammenligner vi med sidste år, solgte Apple ifølge en rapport fra Counterpoint research omkring 3,2 millioner enheder i Indien i 2017. Hvis det stemmer, at de endnu ikke har rundet millionen i år, bliver det svært for Apple at matche sidste års salg, selv med en slutspurt.

Oversat til markedsandel, ligger Apple på nuværende tidspunkt helt nede på omkring to procent af det indiske marked.

Se også: Find de bedste priser på iPhones

 

Høje afgifter og skatter gør iPhone alt for dyr

Apple har flere gange kommet med indikationer på, at de rigtigt gerne vil blive en større aktør på det indiske marked, især fordi netop det marked er blandt de største i verden med over en milliard mennesker. Høje skatter og afgifter gør dog, at iPhonen er for dyr for mange kunder, der vælger en af de mange billigere Android-mobiler.

Det er da også derfor, Apple som nævnt er begyndt at producere visse modeller lokalt. Det drejer sig om iPhone 6S og iPhone SE. På den måde undgås importafgifter, og telefonen får lettere ved at konkurrere prismæssigt. Det lader dog ikke til at have givet Apple noget salgsboost.

Se også: Anmeldelse af iPhone

 

Mere om temaet

Redaktionens fokus på tematikken gik videre. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 9/7/2018 fortsatte vi fortællingen med et indlæg omkring Inbox by Gmail fungerer nu også på iPhone X – Den videre historie om temaet finder du her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..