Apple hylder Steve Jobs – opkalder auditorium efter ham i det nye hovedkontor
Apple har lige annonceret, at deres nye hovedkvarter – det såkaldte Spaceship – er klar til foråret, og at der vil være et stort auditorium med plads til 1.000 personer.
Se også: Priser på iPhones
I Steve Jobs’ ånd
Auditoriet bliver opkaldt efter Apples afdøde medstifter Steve Jobs. Det passer fint med et auditorium opkaldt efter Steve Jobs, da han altid afslørede de nye Apple-produkter ved events i store auditorier.
Steve Jobs døde i 2011 kun 56 år gammel efter en kamp mod kræft.
Se også: Anmeldelser af iPhones
Apples hovedkontor forsinket nogle måneder
Til april begynder de 12.000 ansatte, der i dag har til huse i Cupertino i Californien, at flytte deres arbejdspladser til Apples nye hovedkontor. Derfra går der yderligere seks måneder, inden sidste mand er flyttet med, forklarer Apple.
Det var meningen, oplyste Apple tidligere, at de første ansatte skulle være flyttet ind allerede i januar, men byggeriet står altså endnu ikke så færdigt, at det har kunnet lade sig gøre.
Den gigantiske nye bygning, der bliver Apples nye hovedkontor, får blandt andet en kæmpe hovedbygning, der har form som en stor cirkel eller rumskip, som man kender dem fra sci-fi film. Heraf kælenavnet Spaceship.
Ifølge Apple vil hele bygningen køre på vedvarende energi.
Se også: Nyheder om Apple