Apple kan give årets iPhone X 40 % lavere pris
Det kan blive virkelighed med nye iPhones til en lavere pris, hvis vi skal tro den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuos seneste forudsigelser. Han mener, at Apple kan sætte priserne på 2018s iPhones lavere end de var i 2017, hvor iPhone X kostede over 1.000 dollars og er den hidtil dyreste iPhone.
40 procent billigere iPhone X i vente
I stedet skulle de kommende iPhone X-telefoner får priser mellem 800 og 900 dollars, iPhone X Plus mellem 900 og 1000 dollars, og den mere simple 6,1 tommers LCD-version mellem 600 og 700 dollars.
Vi plejer jo at kunne stole på Kuos udtalelser. Dog skal det nævnes, at hans kilder oftest har været i leverandørkæden og ikke i Apples ledelse. Derfor kan det være værd at tage disse oplysninger med et lidt større gran salt. Der er også stadig et godt stykke tid til selve eventen, hvor alt dette bliver afsløret.
Se også: Den billigste iPhone
Men ønsker Apple er reducere profitten på iPhones?
Nu var en højere profitmargin desuden en af årsagerne til, at Apple satte prisen på iPhone X så højt sidste år, så man kan jo spekulere på, om Apple overhovedet vil være interesserede i at sænke prisen. Det fungerede jo for Apple, der scorede et større overskud, trods færre solgte telefoner.
Aktionærerne og markedet vil nok også reagere negativt, hvis Apple pludselig skærer ned på profitten.
Se også: Test af iPhones
3 nye iPhone X i 2018
En ting lader rygterne dog til at være enige om, nemlig at vi får tre iPhones til efteråret – to iPhone X-modeller med Oled skærm, hvor en er på 5,8 tommer og den større Plus-model på 6,5 tommer, samt en tredje iPhone X med LCD-skærm på 6,1 tomme. Alle med samme kantløse design, som vi kender.
Se også: Nyheder om iPhone X 2018